Vi kan først tælle de faldne, når krigen er slut, siger overlæge på Aalborg Universitetshospital
Der kan der gå lang tid, før det kan gøres op, om regeringens kur mod corona er den bedste til at fjerne epidemien.
Artiklen stod på nordjyske.dk 6. april 2020
Regnskabet for de forskellige landes fremgangsmåde kan først gøres op om et eller to år, mener afdelingsleder og ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital, Henrik Krarup.
– Hvis dødstallet bliver strakt ud over to år i stedet for, at man tager et ordentligt skrald fra starten, så er det en anden diskussion.
Henrik Krarup, Overlæge
– Vi regner med, at et antal personer i Danmark skal smittes for at opnå denne flokimmunitet, vi taler så meget om. Det er måske om et eller to år. Først derefter kan man se, om det var klogt, hvad svenskerne gjorde, hvad vi gjorde eller hvad italienerne gjorde for den sags skyld, siger Henrik Krarup.
– Hvis dødstallet bliver strakt ud over to år i stedet for, at man tager et ordentligt skrald fra starten, så er det en anden diskussion. Vi ved det ikke. Der er ingen, der kan vide det, siger han.
Henrik Krarup er leder af universitethospitalets Afdeling for Molekylær Diagnostik og med i det studie, som skal kortlægge arvemassen i coronavirus for at finde smitteveje og særligt aggressive undertyper af coronavirus, som fører til sygdommen covid-19.
Flokimmunitet
Flokimmunitet er når tilstrækkeligt mange i en befolkning er blevet immune over for en sygdom, enten ved at have haft den eller ved at være vaccineret.
Udbredelsen og bekæmpelsen af sygdommen har været meget forskellig i Danmark, Sverige og Italien.
I Italien, hvor først og fremmest Norditalien er ramt, har der været over 16.000 dødsfald – over 260 dødsfald for hver en million indbyggere. Sundhedsvæsenet har ikke kunnet følge med. Billedet af lig, som blev kørt væk i en kolonne af militærbiler er brugt i Danmark som argument for en omfattende nedlukning, dog ikke så hård som i Italien, hvor der er omfattende udgangsforbud.
I forhold til Danmark bruger Sverige mere opfordringer end forbud og tvang for at begrænse smitten. Svenske skoler og restauranter er fortsat åbne.
Antallet af dødsfald, som sættes i forbindelse med covid-19, var mandag 33 i Danmark og 47 i Sverige for hver en million indbyggere. Der skal tages forbehold for forsinket indrapportering og for forskellige syn på, om covid-19 var dødsårsagen, hvis patienten havde en anden sygdom i forvejen.
Hurtig udbredelse af sygdommen kan hurtigere give flokimmunitet. Hurtig udbredelse kan imidlertid også overlaste sundhedssystemet. Det er det både de danske og de svenske myndigheder vil undgå. De søger en lav bølge, som holder sig under grænsen for hospitalernes kapacitet. Den svenske bølge kan blive højere end den danske, men til gengæld hurtigere forsvinde.
Jo lavere bølgen er, jo længere tid går der, før epidemien er væk, fordi der endnu ikke er flokimmunitet.
Hvornår er folket immunt?
Tidligere blev Statens Serum Institut citeret for, at der ville gå flere år, før 60 procent af den danske befolkning var smittet og dermed immun, så epidemien stoppede.
I Sverige har matematikprofessor Tom Britton med sit lands data regnet ud, at Sverige kan opnå flokimmunitet i løbet af maj, altså væsentligt hurtigere end Danmark. Hvis Sverige lukker mere ned, vil det tage længere tid at opnå den ønskede immunitet, har han også sagt.
Det er blevet sværere få at vide, hvornår Statens Serum Institut forventer, at flokimmuniteten optræder i Danmark. NORDJYSKE forsøgte mandag flere gange forgæves at kontakte Statens Serum Institut.
Berlingske kunne i weekenden fortælle om en række forgæves forsøg på kontakt.
Til gengæld udtalte professor Søren Riis Paludan fra Aarhus Universitet, at politikerne bevidst undgår at bruge ordet flokimmunitet. Professorens speciale er virologi og immunologi.
– Hvis du siger ordet flokimmunitet, siger du også, at det tager lang tid, og så siger du også, at der er nogle, vi ikke kan beskytte. Det er alle de ting, vi ikke kan lide at høre økonomisk, humanistisk og menneskeligt, sagde han til avisen.
Tilbage i Aalborg fremhæver, afdelingsleder Henrik Krarup, at det vigtige i den danske plan er at behandle alle, der har behov for behandling.
– Så vi ikke lægger sundhedsvæsenet ned og ikke kan give nok behandling, siger han.
Det endelige regnskab må vente.
– Vi kan først tælle de faldne, når krigen er slut, siger han.
Af Esben Agerlin Olsen
