Artikel fra 10. august opdateret 14. august med nye tal
Smågrise sulter ihjel, fryser ihjel og bliver klemt ihjel. Og tallet vokser. En plan, som daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) satte i værk i 2014, er slået fejl.
Det fortæller den nuværende fødevareminister Mogens Jensen (S).
Foto forsiden: Dan Jørgensen (S). Folketingets tv.
“Jeg må desværre konstatere, at det er gået den forkerte vej med dødeligheden hos pattegrise de seneste år”, skriver ministeren i et svar til SF’s Carl Valentin. SF’eren henviser til en DR-udsendelse, som i 2014 fortalte om 25.000 døde pattegrise hver dag.
Frem mod 2016 gik det den rigtige vej, så færre smågrise døde i stalden. Så vendte det.
“Gennem de sidste tre år er der igen sket en stigning”, fortæller Mogens Jensen.
Han opgiver ikke nogen tal i sit svar.
Dødeligheden blandt pattegrise steg til 23,2 procent i 2019 fra 22 procent året før. Det viser tal fra Landbrug & Fødevares videnshus SEGES. Tallet er vokset siden 2016, da den totale dødelighed blandt smågrise var på 20,9 procent.
Planen fra Dan Jørgensen gik blandt andet ud på, at en ekstra pattegris i hvert kuld skulle overleve.
“Dette mål har vist sig udfordrende, og jeg må konstatere, at det ikke er realistisk at nå målet, skriver fødevareminister Mogens Jensen.
Professor: Soen har ikke patter nok
Professor Jan Tind Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet mener, at den væsentligste årsag til de mange døde smågrise er, at soen føder for mange pattegrise.
“Stigende kuldstørrelser fører til flere små pattegrise, som har svært ved at overleve. Soen får typisk så mange grise, at hun ikke kan passe dem”, siger professoren.
Omkring 1990 fik en so typisk 11-12 pattegrise. I dag får en so typisk 18 levendefødte pattegrise, mens soen kun har 14 patter der giver mælk.
De overskydende pattegrise bliver typisk lagt til ammeso, som kan udgøre helt op til en fjerdedel af søerne i en farestald.
Svinebønderne har haft succes med at fremavle grise, der får så mange pattegrise, at Danmark er førende med nogle af de største kuld i hele Europa, fortæller Jan Tind Sørensen.
“Man avler for at få mest mulig økonomi ud af det, siger han.
Han tvivler dog på, at det overordnet er er særligt smart økonomisk at fortsætte med at øge kuldstørrelsen.
“Landmændene fokuserer på, hvad en so producerer. De skulle hellere fokusere på, hvad hele stalden producerer. Der spildes ressourcer på at soen producerer grise, som dør, siger Jan Tind Sørensen.
Døde pattegrise er en form for madspild. Hertil kommer dyrevelfærden.
“Pattegrisen lider forud for sin død i farestalden. Den sulter, fryser eller blive lagt ihjel”, siger professoren i Aarhus.
“Jeg tror, man er nødt til at reducere kuldstørrelsen og få færre, men mere levedygtige smågrise, som soen selv kan passe, siger Jan Tind Sørensen.
Svineudvalgsformand Torben Farum fra LandboNord tror, dødeligheden vil stagnere på nuværende niveau. Der er allerede mindre fokus på at få store kuld, fortæller han.
Af Esben Agerlin Olsen
