ANALYSE
(Betalingsordning er en test-side. Man kan endnu ikke tilmelde sig betaling)
Frie Grønne bliver det næste store eventyr i forlængelse af H.C. Andersens globale eventyr. Det fortalte den nye partileder Sikkandar Siddique, da han mandag holdt en blanding af vælgermøde og pressemøde på den københavnske Blågårds Plads, hvor han voksede op og blev kaldt for abekat som barn. Hans forældre er fra Pakistan.
Hvis det var småt med konkrete forslag til at redde klimaet og nedkæmpe racismen, så var der til gengæld fuld fart over det flyvende tæppe. Det var som i sangen om drengen Hodja, der kan flyve på et tæppe, fordi han tror på det. Sultanens og de andres mærkelige vers på kryds og på tværs kan ikke få tæppet til at lette. Hodja kan.
Sikkandar Siddique kan om ikke flyve, så tale. Og det lyder, som om han tror på det, han siger. De traditionelt tørre folketingspolitikere, som ofte må tale for partiet og imod deres egen overbevisning, risikerer at lyde netop lidt tørre i hans selskab. Som sultanen i sangen.
Sikandar Siddique og venner vil ikke være traditionelle politikere, som fedter videre kompromiser, som højst er små skridt i den rigtige retning. Frie Grønne vil sige nej, hvis de ikke får det, de finder nødvendigt for at undgå civilisationens undergang på grund af grådig kamp for vækst, forbrug og job – senest med vækstfremmende corona-hjælpepakker. Dem er...