Lisbeth Bech-Nielsen skifter til københavnsk kreds

18.09.2020

SF’s finansordfører og erhvervsordfører i Folketinget, Lisbeth Bech-Nielsen (SF), som er valgt i Nordjylland, vil stille op i København til næste valg.

Hun er blevet valgt som folketingskandidat for SF Indre By.

“Jeg er beæret. Jeg glæder mig,” skriver hun på Twitter.

Lisbeth Bech-Nielsen, SF. Foto Nordtinget.

Lisbeth Bech-Nielsen blev valgt til Folketinget i Nordjyllands Storkreds i 2011.

Hun stammer fra Sønderborg, hvor hun gik i gymnasiet. Siden gik hun på universitet i Aalborg.

Af Esben Agerlin Olsen