Statsminister Mette Frederiksen (S) var onsdag gået i isolation for at lade sig teste for covid-19. Det sker, efter at justitsminister Nick Hækkerup (S) er konstateret smittet. De to var til samme møde i fredags.
“Jeg har symptomer med hoste og feber, men har det ellers godt, og er ved godt mod,” skrev Nick Hækkerup i nat på Facebook.
Mette Frederiksen har ingen symptomer på covid-19, skrev Statsministeriet i en pressemeddelelse onsdag morgen. Om aftenen meddelte ministeriet, at den første test var negativ, så Mette Frederiksen ikke er smittet. Om to dage testes hun igen.
Halvdelen af regeringen var onsdag gået i isolation, mens ministrene ventede at blive frikendt af corona-test, fordi har holdt møde med enten Nick Hækkerup eller et andet folketingsmedlem, som er smittet.
Isolationen gælder finansminister Nicolai Wammen (S),
udenrigsminister Jeppe Kofoed (S) ,
social- og indenrigsminister Astrid Krag (S),
sundhedsminister Magnus Heunicke (S),
forsvarsminister Trine Bramsen (S)
kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S)
uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
fødevareminister Mogens Jensen (S)
beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S)
miljøminister Lea Wermelin (S)
og den smittede justitsminister Nick Hækkerup (S).
Den konservative leder Søren Pape Poulsen er også konstateret smittet, fortalte han tirsdag.
Af Esben Agerlin Olsen
Opdateret onsdag aften, da statsministerens føste test viste, at hun ikke er smittet