Af Anders Bæksgaard, Jakob Hvide Beim (Politiken) og Esben Agerlin Olsen (Nordtinget)
En lang række myndigheder udtrykte i de afgørende uger i september og oktober stor bekymring for manglende test af ansatte på minkfarme i Nordjylland. Men myndighederne arbejdede forgæves og problemet blev aldrig løst, viser omfattende aktindsigt til Politiken og Nordtinget. Imens bredte coronasmitten sig fra mink til mennesker og onsdag i denne uge lukkede statsministeren Nordjylland ned.
Mens en ny variant af corona-virus de seneste måneder har spredt sig fra mink til mennesker i Nordjylland, har en stribe danske myndigheder over flere uger kraftigt advaret om, at der ikke var styr på testsituationen blandt ansatte på udsatte minkfarme i Nordjylland. Men problemet blev aldrig løst og coronasmitten bredte sig fra mink til mennesker.
Det fremgår af en lang række interne mails sendt til og fra Statens Serum Institut samt mødereferater fra Den Lokale Beredskabsstab i Nordjylland, som Politiken og Nordtinget har fået aktindsigt i.
Dokumenterne viser et forløb, hvor en lang række af landets centrale myndigheder trods sagens potentielle alvor og flere møder arbejder forgæves for at få testet de mange minkansatte, og dermed få overblik over hvem de smittede er og hvor udbredt smitten er. Udviklingen førte til, at hele Nordjylland blev lukket.
Allerede i september blev det ligefrem drøftet, om man kunne tvangsteste medarbejdere på minkfarme for Corona, hvilket Statens Serum Institut og Sundhedstyrelsen måtte afvise som en mulighed.
På et møde 17. september advarer Sundhedsstyrelsen således om, at man »ikke har styr på smittekæderne« og at man derfor skal sikre, at »indehavere og ansatte skal have nemmere adgang til at blive testet«. Nogle dage senere i Den Lokale Beredskabsstab rejser SSI endnu en advarselslampe.
»Det ændrede smittebillede i Hjørring er dramatisk«, konkluderes det, før der senere tilføjes, at »der er 31. gange så stor chance for at blive smittet, når man arbejder med mink end baggrundsbefolkningen. Der skal være styr på hvem der hjælper med at pelse dyrene rundt omkring og fra andre firmaer«, lød det.
Christian Wejse, der er lektor i global sundhed på Aarhus Universitet og afdelingslæge ved infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital forholder sig kritisk.
»Særligt med den seneste udvikling er det relevant at diskutere, hvorvidt man har været gode nok til at teste ansatte på minkfarme, fordi test kan være med til at inddæmme smitten. Det er jo også baggrunden for, at myndighederne nu vil teste alle nordjyder«, siger han
De første advarsler
For at forstå sagens alvor skal vi skrue tiden tilbage til 4. september. I en risikovurdering til Fødevarestyrelsen beskriver Statens Serum Institut og Københavns Universitet »en særlig minkvariant« af coronavirus i nordjyske minkfarme, som er spredt til mennesker.
Samme dag modtager Statens Serum Institut en mail fra Kopenhagen Fur, der udtrykker »bekymring« for coronasmitte blandt ansatte på danske minkfarme. Foreningen advarer om »et åbenlyst behov for intensiv testning« og anmoder derfor »de relevante sundhedsmyndigheder om at overveje indførelse af et testprogram med decideret reguleringsmæssigt krav om obligatorisk test hver 7. dag for alle, der har adgang til minkfarme«.
Advarslen sendes 40 minutter efter videre til Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm med indstilling om, at man »kan overveje« at følge anmodningen »hvis testkapaciteten tillader det«.
Ifølge aktindsigten kommer der intet svar retur, men i dagene efter skærper SSI og Københavns Universitet sine advarsler om den nye, potentielt farlige coronavariant, der ifølge de nyeste undersøgelser kan udgøre »en potentiel fare for folkesundheden og for de forventede effekter af en vaccine«.
Efter aftale med Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed anmoder Sundhedsstyrelsen Den Nationale Operative Stab om, at Den Lokale Beredskabsstab (LBS) i Nordjylland øjeblikkeligt må fokusere på »håndtering af smittespredningen af ny coronavirus blandt minkfarme i Hjørring-området«.
Udover de berørte nordjyske kommuner består Den Lokale Beredskabsstab af repræsentanter fra Sundhedsstyrelsen, Fødevarestyrelsen, Styrelsen For patientsikkerhed, Region Nordjylland, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og Nordjyllands Politi. Alle skal være sikkerhedsgodkendt og sammen skal de sikre, at smitten inddæmmes hurtigst muligt.
Men særligt ét alvorligt problem går igen og igen: Myndighederne kan ikke få et overblik over antal smittede minkansatte, fordi alt for få minkarbejdere lader sig teste. Det viser centrale mødereferater, som Politiken og Nordtinget er i besiddelse af.
Krisemøderne
Allerede på første møde 17, september advarer Sundhedsstyrelsen om, at man ikke har »styr på smittekæderne« og at man derfor skal sikre, at »indehavere og ansatte skal have nemmere adgang til at blive testet«.
Hjørring Kommune er center for smitte, der har spredt sig til mennesker. Ifølge et notat sendt fra SSI til Sunhedsstyrelsen konkluderes det 21. september, at »selv om personer med minktilknytning i Hjørring lader sig teste oftere end minkrelaterede personer i resten af Danmark, er gruppen faktisk dårligt overvåget for smitte med SARS-CoV-2«.
Situationens alvor spidser til. Ifølge et mødereferat fra beredskabsstaben konkluderer direktør i Hjørring Kommune Leif Serup 22. september, at der »fortsat dukker smittede personer op med smitte fra minkfarmene«, hvorefter han spørger om man nu var »sikre på fortsat at få inddæmmet smitten fra minkfarmene godt nok?«. Tvivlen blev ikke afvist og det blev besluttet, at det var nødvendigt at bringe situationen op på et højere niveau i Den Nationale Operative Stab.
Ifølge Sundhedsstyrelsen arbejder cirka 6.000 personer på de i alt 1200 minkfarme i Danmark. I Nordjyllands Politikkreds findes der 455 minkfarme, men ingen har overblik over, præcis hvor mange ansatte, der er tilknyttet. På et møde i Den Lokale Beredskabsstab 24. september rejser SSI endnu en advarselslampe.
»Det ændrede smittebillede i Hjørring er dramatisk«, konkluderes det før der senere tilføjes, at »der er 31. gange så stor chance for at blive smittet, når man arbejder med mink end baggrundsbefolkningen. Der skal være styr på hvem der hjælper med at pelse dyrene rundt omkring og fra andre firmaer … Det er ikke muligt at holde øje om de personer med tilknytning til minkfarme testes«, konkluderer SSI.
På det tidspunkt har staben allerede talt om at udsende mobile test-stationer til minkfarmene, men på mødet opfordrer Region Nordjylland til, at man gør »noget mere drastisk så det ikke kun er optil personale på minkfarme om det ønsker at blive testet eller ej«.
Staben overvejer på mødet, om man kan tvangstestede ansatte, så de ikke går rundt med farlig virus i kroppen og smitter andre borgere. Men »tvungen test er meget svært. Juridisk svært. Det er ikke pt.muligt at tvangsteste«, konkluderer SSI, der bakkes op af Styrelsen for patientsikkerhed. I stedet bliver Nordjyllands Politi sat i spidsen for en task force – »Taskforce Minkfarm« – der med hjælp fra Fødevarestyrelsen, SSI, Sundhedsstyrelsen og Region Nordjylland hurtigst muligt skal styrke indsatsen for testning, mulig tvangstestning og hvordan minkpersonale opfordres til at deltage i test.
Lige meget hjælper det. Smitten spredes fortsat og Fødevarestyrelsen har sendt advarsler om risiko for at mutationerne skader en kommende vaccine til Fødevareministeriet med henblik på orientering af ministeren. Aflivninger af mink begynder 1. oktober.
29. september må Statens Serum institut konkludere, at det nu er »ca. 47 gange så risikabelt at være minkavler som almindelig borger i forhold til smitte med Covid-19. Der er derfor fortsat en alvorlig risiko«.
Bekymringen for, at smitten fra minkfarmene bliver bragt ud i lokalsamfundet vokser og Sundhedsstyrelsen understreger, at »det er svært at svare på, hvor meget smitte der går ud fra minkfarmene, men der er i hvert fald 100 tilfælde, som er gået ud fra en minkfarm«.
Kritik: Amatøragtigt
Mens regeringen igangsætter aflivning af flere tusinde mink, opstår et nyt problem. Pelsningssæsonen nærmer sig og normalt medfører det 1500 mennesker, som tilgår de potentielt smittede minkfarme. Det er konklusionen fra Nordjyllands Politi, der på et møde 29. september understreger, at man er »opmærksomme på arbejdskræfternes frie bevægelighed, hvorfor arbejdskraften vedr. pelsningen på minkfarmene ikke kan kontrolleres fuldt ud«. På samme møde tager Sundhedsstyrelsen ordet:
»Vedr. løsarbejderne, så er den største bekymring ikke, om de bringer smitten ind i DK, men om dekan flytte smitte internt, samt om de er vejledt godt nok i forhold til brug af værnemidler, herunder om vejledningerne er oversat til andre sprog«.
Region Nordjylland forsikrer på mødet, at man »har indgået aftale med Danpels vedr. test af arbejdstagerne«. Men det er ikke nok. Tre dage senere – 2. oktober – spørger SSI i en mail til Sundhedsstyrelsen om de kan få lov at udstikke administrativt CPR-nummere til de vandrende arbejdstagere, så man kan få dem testet i testcentrene. Dels er det vigtigt, at man »ikke sender et stort antal smittede udenlandske pelsningsarbejdere videre eller hjem med danske mink-varianter af SARS-CoV-2« og dels er det »sandsynligvis professionelle minkarbejdere, der kan have været eksponeret tidligere«, konkluderer SSI.
Det fremgår ikke af mailudvekslingerne om tilladelsen blev givet, men de kommende uger bliver problemstillingen løbende fremhævet.
8. oktober får Sundhedsstyrelsen besked om, at Fødevarestyrelsen har »hyret en sjak på ca. 30 rumænske løsarbejdere, der skal stå for indfangning og aflivning af de smittede mink. De er kommet kørende hertil fra Rumænien i 5 og 5 i personbiler og bor i campingvogne«, lyder det i en mail fra en politiansat.
»Da jeg hørte dette, så rejste nakkehårene sig hos mig«, tilføjes det, mens der spørges til, hvad man skal gøre, hvis en af dem testets positiv for corona.
I en mail sendt til Region Nordjylland og Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderer Sundhedsstyrelsen 13. oktober, at overvågningen af test indikerer »at langt fra alle relevante personer lader sig teste i tilstrækkeligt omfang og Fødevarestyrelsen spørger derfor, om man kan intensivere den lokale testindsats yderligere ved at tilbyde test endnu tættere på dér, hvor de relevante personer opholder sig – måske helt konkret ved at møde op på gårdspladsen med en testbil eller noget i den stil?«.
Men trods advarslen, afviser Region Nordjylland at gå ned ad den sti. De har nemlig aftalt en helt anden indsats med SSI.
»Det giver kort sagt ikke rigtig mening. Vi har lavet en anden model med SSI. At skifte hest her i vadestedet, er efter min vurdering ikke hensigtsmæssigt. Vurderingen fra avlerne er heller ikke at de mangler adgang til test og har ikke ønske om mobil test. Jeg kan derfor ikke rigtig se modellen for mig«, lyder svaret.
Ifølge professor i klinisk mikrobiologi Hans Jørn Kolmos fra Syddansk Universitet er det uforsvarligt, at man ikke har haft bedre styr på ansatte fra Østeuropa.
»Østarbejdere kan slæbe virus med ind på minkfarmene. De kan også slæbe virus med tilbage til deres hjemlande. Det øger risikoen for, at Danmark bliver arnested for en ny pandemisk udbredelse af den her virus. Af samme grund er det amatøragtigt, at man nu må indkalde østarbejdere for at få aflivet de her mink«, siger han.
»Myndighederne har manglet overblik, når det gælder østarbejdere på minkfarmene. I det hele taget er det fuldstændig grotesk, at man lukker Danmark ned i et omfang, så man dårligt kan bevæge sig rundt på en cykel, mens man har fløjet østarbejdere ind og ud af landet uge efter uge«, siger Hans Jørn Kolmos.
Onsdag lukkede statsminister Mette Frederiksen Nordjylland. Politiken har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvorvidt man erkender, at man har været for dårlig til at teste medarbejdere ved minkfarme, og hvor meget man rent faktisk har testet. Sundhedsstyrelsen har svaret, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der skal svare på de spørgsmål. Her oplyser en pressemedarbejder, at det er Statens Serum Institut, der skal svare, fordi instituttet er ansvarlig for Testcenter Danmark. I Statens Serum Institut lyder svaret, at det er Sundhedsstyrelsen, der skal svare.
