(Foto Kopenhagen Fur)
INTERNE DOKUMENTER
Det holdt hårdt og tog meget lang tid at få centrale myndigheder til at tage spredningen af coronavirus på minkfarme lige så alvorligt som Hjørring kommune.
Det viser mødereferater og interne mails, som Nordtinget har fået aktindsigt i.
Fra begyndelsen i juni bad kommunen om flere restriktioner for at begrænse smitten. De centrale, sundhedsansvarlige og landbrugsansvarlige myndigheder holdt igen eller trak i modsat retning.
Artiklen handler om tiden FØR beskeden om aflivning af ALLE mink, 4. november.
“Vi har iværksat væsentlig skrappere tiltag end jeres retningslinjer umiddelbart foreskriver“, skrev kommunaldirektør Tommy Christiansen 21. juni i et mødeoplæg til direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, Anette Lykke Petri. Mødet fandt sted 24. juni.
Kommunen var bekymret over at kunne se en sammenhæng mellem minkfarme og smittede ansatte på plejehjem og i andre kommunale job. Den ville ud fra et forsigtighedsprincip også have forbudt udendørs besøg på plejehjem.
Af referatet lyder det som om, at Hjørrings sundhedsdirektør Leif Serup slår i bordet:
“Vi har fået et pålæg om besøgsforbud, hvor vi ikke må afvise udebesøg. Det giver i vores øjne ikke mening. Nu begynder vi at teste vores plejehjemsbeboere, skal vi så rette os ind efter de generelle retningslinjer, uanset at vi endnu ikke har fået resultatet af 2. test?“
Styrelsen for Patientsikkerhed sagde nej til besøgsforbud udendørs, medmindre der var tale om voldsom smitte på et enkelt afsnit. Den henviste til sine jurister.
En kontorchef fra Sundhedsministeriet, Svend Erik Bukholt, sagde, at det er en politisk afgørelse at ændre reglerne. Anette Lykke Petri fra Styrelsen for Patientsikkerhed sagde, at kommunen kan henvende sig til styrelsens jurister, hvis den er i tvivl om noget konkret.
Tilbuddet om juridisk bistand fængede ikke rigtigt hos kommunaldirektøren, som på samme møde fik bekræftet af Statens Serum Institut, at mink smitter mennesker.
Kommunaldirektør Tommy Christiansen meldte sig klar til juridisk håndgemæng: “Indtil videre vælger vi at lade faglige vurderinger stå over de juridiske, så må vi tage de slagsmål, det giver.”
Forsigtighedsprincip opgivet
På de første tre smittede minkfarme, i Hjørring og i Frederikshavn kommuner, blev dyrene aflivet efter et forsigtighedsprincip. Politikken med aflivning af smittede dyr. blev igen opgivet først i juli til fordel for overvågning og råd om hygiejne.
Fødevarestyrelsen mente på baggrund af stikprøver på omkring 125 minkfarme over hele landet, at det var nok med skærpet hygiejne og kontrol, men ikke isolation af minkfarme.
Over sommeren holdt smitten tilsyneladende ferie. Der blev der ikke registreret flere smittede farme før slutningen af august og tydeligt i begyndelsen af september.
Stigningen blev opfattet vidt forskelligt i kommunen og hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen mente ikke, at tre yderligere smittede minkfarme var alarmerende, skrev den 12. september. Dagen efter svarede sundhedsdirektør Leif Serup, “alle er bekymret…… og der kommunikeres ikke meget ud fra de centrale myndigheder til offentligheden. “
Midt i september blev der nedsat en lokalberedskabsstab, hvor både politi, centrale myndigheder og lokale myndigheder samledes for at koordinere indsatsen mod coronasmitten på minkfarme.
Tommy Christiansen, Hjørring kommune, krævede mere viden på mødet 17. september: Han “savnede skriftlig national kommunikation fra de forskellige styrelser,” står der i referatet.
I første halvdel af september blev antallet af smittede minkfarme tredoblet, så 19 farme var smittet 18. september i Hjørring. Alvoren var tilsyneladende ikke formidlet til toppen af regeringen. Samme dag grinede statsminister Mette Frederiksen (S) af et pressespørgsmål om, hvorfor regeringen ikke fulgte Hjørring-borgmesteren Arne Boelts (S) krav i pressen om, at smittede mink blev aflivet.
Det kan være første gang, at statsministeren overhovedet hørte om, at der var et problem med mink og corona.
Kommunen: Er vi sikre?
Kommunens sundhedsdirektør Leif Serup tog bekymringen videre til et møde i den lokale beredskabsstab 22. september. “Der dukker fortsat smittede personer op med smitte fra minkfarmene. Leif Serup stillede spørgsmål til, om vi er sikre på fortsat at få inddæmmet smitten fra minkfarmene godt nok?”, fremgår det af referatet.
Hans bekymring bliver afvist af Fødevarestyrelsens regionale veterinærchef Flemming Marker, som “oplyste, at hvis værnemidlerne på minkfarmene anvendes korrekt, er dette tilstrækkelig sikring.”
Blandt de 23 deltagere i mødet er Flemming Marker den eneste deltager fra Fødevarestyrelsen, som har ansvaret for mink. Mødet holdes på politigården i Aalborg og via videolink på Teams. Politiet har fire repræsentanter, mens der er to repræsentanter fra kommunerne Hjørring og Aalborg, fra Styrelsen for Patientsikkerhed og fra Hjemmeværnet.
På et nyt møde i beredskabsstaben to dage senere forsøger kommunen igen at råbe op for at få gjort noget mere. Denne gang er det kommunaldirektør Tommy Christiansen, som slår i bordet, diplomatisk.
“Stort set hver gang en medarbejder i kommunen er smittet, så er der en relation til en minkfarm. Rigtig meget smitte i kommunen kommer ind den vej. SSI bør overveje hvorledes minkejer familier kan værnes idet der bliver kikket skævt på dem i det lokale samfund. Kommunen ser gerne en offensiv tilgang til problemet,” siger han ifølge referatet.
Fødevarestyrelsen fortæller, at arbejdspresset er meget stort.
Kommunaldirektør greb livline
Uroen fortsatte i toppen af Hjørring kommune. I begyndelsen af oktober greb kommunaldirektør Tommy Christiansen til, hvad han kalder sin livline. Han skrev direkte til departementschefen i Sundhedsministeriet, Per Okkels, som kommunaldirektøren kender fra Nordjylland.
“Vi mangler værktøjer til at få skodder ned mellem minkhusstande og vores arbejdspladser,” skriver kommunaldirektøren til departementschefen.
Der kommer ikke så meget direkte ud af den mail. Enden bliver, at kommunen selv tilbød ansatte, som boede på minkfarme, at de frivilligt kan blive hjemme med løn – for at undgå risikoen for, at de smitter plejehjemsbeboere og andre.
De lokale så det først
Tommy Christiansen siger her efter krisen, at både de lokale myndigheder og de centrale ville gå med livrem og seler. Men de lokale var hurtigere til at se, hvad der skete i nabolaget.
“Vi har ikke været mere forsigtige end dem, men vi kunne se, at tiltagene ikke var tilstrækkelige. Det forsøgte vi at påpege hele vejen. Vi kunne se det komme,” siger kommunaldirektøren, med et kik i bakspejlet.
Fra begyndelsen har kommunen spurgt de centrale og sundhedsansvarlige myndigheder “om I ikke kan gøre noget mere”, men svarede var henholdende, husker han.
Sundhedsmyndighederne havde kommunen en fornuftig kontakt med, mener han. Det var anderledes med Fødevarestyrelsen, som 2. september meddelte, at den havde lagt en “jernring” om minkfarmene.
“Når man efterrationaliserer, så havde vi meget dialog med sundhedsmyndighederne, men kun indirekte med Fødevaremyndighederne i den lokale beredskabsstab,” siger kommunaldirektøren.
“Det var svært at få konkrete meldinger ud fra fødevaremyndighederne. En “jernring” – hvad betød det? Det ville være rart at kunne formidle”, siger Tommy Christiansen.
For selv om det ikke var kommunen, som stod for opgaven, så henvendte både borgere og politikere sig til kommunen for at få svar, som den så ikke kunne give.
Kommunaldirektøren mener ikke, at de lokale fødevaremyndigheder havde nogen bemyndigelse, men blot kunne tage informationer med hjem.
“De reagerede for sent, og så løb det fra dem”. Beslutningen om igen at aflive de smittede mink kom to uger for sent, mener han.
Fem dages leveringstid
Inden for Fødevarestyrelsen kunne beslutninger også trække ud.
Regeringen gav besked 1. oktober om, at smittede mink igen skulle aflives, over en million mink.
Men fem dage senere, på et møde i den lokale nordjyske beredskabsstab 6. oktober, forelå der endnu ikke en endelig tilladelse til nedslagning fra den øverste ledelse i Fødevarestyrelsen.
Det oplyste dens lokale repræsentant for styrelsen Flemming Marker på et møde, som foregik blot dagen, før at de første mink skal aflives. Han regnede dog med, at tilladelsen ville komme, fortalte han.
Fra Rumænien var 20 arbejdere allerede hyret til at slå klar næste morgen. Ved kirken i Gjøl stod 11 nedslagningsmaskiner allerede parkeret.
Der kom til at gå endnu en dag, før aflivningen begyndte 8. oktober.
Smitten overhalede
Da regeringen besluttede, at smittede mink igen skulle aflives, kunne fødevaremyndighederne ikke følge med. De importerede 20 minkarbejdere kunne ikke aflive mink lige så hurtigt, som smitten spredte sig på minkfarmene.
Fødevarestyrelsens holdning var “vi-alene-vide”, mener Tommy Christiansen. Det kom til at koste dyrt. Forbrændingskapacitet blev overset, så store mængder mink i stedet blev gravet ned i kommunerne Viborg og Holstebro, som endda ikke blev orienteret på forhånd.
Det var ikke kun Hjørring og andre kommuner, der kunne være irriterede på Fødevarestyrelsen. På et møde i den lokale beredskabsstab 24. september bad politiinspektør Ole Kristensen fra Nordjyllands Politi om at få de daglige lister med nye smittede farme “i stedet for at høre det i nyhederne”, står der i mødereferatet.
Den kunne politiet selv finde, lød beskeden.
Fødevarestyrelsens lokale chef, Flemming Marker, svarede, at “lister med nye smittede farme kommer hver dag på fødevarestyrelsens hjemmeside og kan downloades der.” Listerne kan også sendes direkte til politiet, så snart de er klar hver morgen, tilføjede han.
Hjemmearbejde afvist
Midt i oktober ville de nordjyske kommuner bede kommunalt ansatte om at arbejde hjemmefra, hvis de boede på en minkfarm. Anmodning blev dog afvist samlet af Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed. De var nok at følge de generelle anbefalinger om hygiejne og afstand.
Smitten bredte sig hurtigt i oktober og andre dele af Jylland blev ramt. Den 20. oktober var dyrene aflivet på kun 12 minkfarme ud af i alt 110 smittede farme og 34 farme med mistanke.
Så tilbød Fødevarestyrelsen, at ejerne af minkfarmene selv kunne stå for hele aflivningen af deres dyr. Styrelsen indrømmede, at den ikke kunne følge med. Det var den længe om, mener kommunaldirektøren i kommunen, hvor det hele begyndte.
“Da det løb fra dem i oktober, kunne de have vundet meget med lokalt samspil. Det kunne have givet kønnere afvikling og tilrettelæggelse af nedslagningen” siger Tommy Christiansen.
“Den manglende tillid til avlerne var med til komplicere nedslagningen unyttigt meget,” mener han.
En talsmand for Fødevarestyrelsen, Henning Knudsen, har sagt til LandbrugsAvisen, at forløbet med aflivning kunne være gjort bedre. Han mener dog, at det er bagklogskab.
“Jeg tror ikke, at der var nogen mennesker, der kunne have forestillet sig, at vi skulle ud i sådan en situation. Men ja, i bagklogskabens lys, kan man nok godt sige, at vi skulle have gjort mere på forhånd”, har han sagt til avisen.
Af Esben Agerlin Olsen
Flere artikler om mink i arkiv eller ved at søge på “mink”.
