ANALYSE
I Sverige meddelte den socialdemokratiske statsminister, Stefan Löfven, mandag, at han træder tilbage. Det var en følge af, at venstreorienterede støtteparti Vänsterpartiet ikke længere ville være dørmåtte for en arrogant regering, der ville blæse på deres parlamentariske grundlag. Regeringen mistede sit flertal og skal nu forsøge at forhandle sig tilbage til magten eller holde ekstra valg.
Næsten samtidig med den svenske statsministers afgang præsenterede den danske regering en stor aftale om veje, baner og cykelstier. I god tid inden pressemødet om 161 milliarder kroners aftalen havde Enhedslistens gruppeformand og klimaordfører, nordjyske Peder Hvelplund, voldsom kritik af aftalen:
“Ufatteligt at man midt i en klimakrise vil brænde 52 mia. kr af på asfalt. Fortidens løsninger skal ikke bruges til fremtidens problemer! Flere motorveje skaber mere trafik til skade for klima, natur og miljø,”, skrev han på Twitter.
En særlig betonklods over tæerne er den kommende motorvej over Limfjorden og øen Egholm ved Aalborg. Den er Enhedslisten rasende imod. Det er SF også. De ville have noget mere tunnel på den anden side af den nordjyske hovedstad for at forbedre forbindelsen mellem Vendsyssel og kontinentet.
De to partier måtte nøjes med at råbe op om, at de stod uden for aftalen om den nye limfjordsforbindelse. De borgerlige partier nemt bærer nemt hele aftalen...