(Foto fra Folketingets tv)
Få dage inde i juni besluttede regeringen at lukke for øl og fest i Jomfru Ane Gade i to uger. Hele værtshusgaden i Aalborg blev lukket på en mistanke om, at den var et smittecenter for coronavirus.
Erhvervsminister Simon Kollerup (S) begrundede det sådan her i TV2:
“Det er fordi, vi kan se smitteudviklingen i Aalborg og særligt i de centrale sogne er i markant udvikling,” sagde han 2. juni.
Helt nye tal tegner imidlertid et noget andet billede med gaden i et bedre lys. Det kommer vi til.
Først er det værd at huske, at dagen før beskeden om nedlukning, oplyste Styrelsen for Patientsikkerhed til Jyllands-Posten 1. juni, at over halvdelen af smittetilfældene i Aalborg, kan spores tilbage til Jomfru Ane Gade. Over halvdelen.
Styrelsen oplyste, at der mellem 15. maj og 22. maj var registreret 148 smittede i fire sogne i det centrale Aalborg, herunder sognet med Jomfru Ane Gade. Af de 148 smittede på den ene uge havde de 86 formodning om, at de var smittet i gaden eller gennem en bekendt, som var smittet dér eller i sidegader.
Dagen efter beskeden om nedlukning, bad Folketingets epidemiudvalg 3. juni om en opgørelse over, hvor mange smittetilfælde, der kunne knyttes til Jomfru Ane Gade. Her en måned senere, og to uger efter genåbningen af gaden, har sundhedsminiser Magnus Heunicke (S) sendt et svar til epidemiudvalget.
Mens over halvdelen af smitten tidligere blev tilskrevet Jomfru Ane Gade, er tallet faldet til 16 procent i det nye svar fra 1. juli. Det gælder de samme fire sogne i det centrale Aalborg. Det skriver ministeren på baggrund af tal fra Styrelsen fra Patientsikkerhed.
Perioden gælder nu 15. maj til 6. juni, altså en periode, som er to uger længere end de første tal, hvor over halvdelen af smitten blev tilskrevet Jomfru Ane Gade, som herefter blev lukket.
I de nye tal har styrelsen fundet 405 flere smittede, men kun tre flere med forbindelse til Jomfru Ane Gade og sidegader. Rent logisk må man tro, at de er smittet andre steder uden for gaden.
Styrelsen har opsporet yderligere 31 personer, som formodes at være smittet i gaden, men som bor uden for de fire sogne.
Professor: Mystisk
Thorkild Sørensen, professor emeritus på afdelingen på epidemiologi på Københavns Universitet, har ikke nogen umiddelbar forklaring på, at der er fundet flere smittede i de fire sogne, men kun få flere, som tilskrives Jomfru Ane Gade.
“Mystisk,” siger han. “Jeg tror, de har et stort problem i at følge smittekæderne for den enkelte, der har været på besøg i Jomfru Ane Gade.“
“Jeg kan udmærket forestille mig vanskelighederne i at finde ud af, hvad det i virkeligheden er, der skaber en relativ høj smitte i et bestemt nabolag. Man har selvfølgelig mistanken om, at hvis folk stimler sammen, især indenfor, så er der en åbenlys risiko for, at den ene smitter den næste,” siger professoren.
Hvis man skal gå på værtshus, er det langt bedre at gøre det udendørs, fordi virus bliver meget fortyndet i luften udenfor, påpeger han og henviser til fotos, hvor han ser folk ude på gaden i Jomfru Ane Gade. Om de senere er gået inden døre, ved han selvsagt ikke.
V: Handlekraft skulle vises
Torsten Schack Pedersen (V), medlem af epidemiudvalget i Folketinget, mener, at de nye tal viser, at Jomfru Ane Gade ikke var det epicenter, som den blev fremstillet som. De unge opførte sig rimeligt fornuftigt.
Det nordjyske folketingsmedlem mener, at det var ret voldsomt at lukke gaden ned med de tab, det har medført.
“Måske var det endnu et udtryk for det ekstreme forsigtighedsprincip, hvor det vigtigste for regeringen er at vise handlekraft,” siger han.
“Statsministeren har gang på gang lukket ned og været meget tøvende i forhold til at genåbne. Det er helt vildt med de restriktioner, vi har i dag, hvor vi har coronapas – i forhold til sidste sommer,” siger Torsten Schack Pedersen.
Samtidig er der nu få indlagte og mange vaccinerede nu, påpeger han.
Han kalder det magtfuldkommenhed, at regeringen først har svaret nu på et spørgsmål fra epidemiudvalget fra 3. juni. I udvalget får partierne omvendt ofte få timers varsel til at svare, siger han.
Nordtinget har forgæves søgt at få en kommentar fra den socialdemokratiske sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff.
Af Esben Agerlin Olsen
