KOMMENTAR
Hvis man mener det alvorligt med, at alle skal have en chance til, hvorfor i alverden blev Mogens Jensen (S) så ikke kulturminister ?
Han har et godt humør og må efterhånden være kommet sig oven på at have taget alle tæskene i mink-affæren.
I det corona-nedbankede kulturliv ville de elske manden fra Mors. De ville tage imod ham som en af deres egne – hvad den nu afgåede Joy Mogensen fra Roskilde vist aldrig rigtigt opnåede.
Hvad kan Mogens Jensen? Han kan lyde som Poul Nyrup Rasmussen (tidl. statsminister) til underholdningen under middagen på de socialdemokratiske kongresser i Aalborg. Han kan være sjov og skabe kontakt.
Og i København, hvor de ikke skal tro de er noget, har han vist kongeligt skuespil ved julerevyen på Christiansborg. Han kan tolke en stemning og en figur og give det videre, så folk griner. (Vi ser et øjeblik bort fra sager om pelsdyr)
Har Ane Halsboe-Jørgensen fra Fjerritslev de samme kvaliteter ?
Kan – og vil – Ane Halsboe-Jørgensen lave en parodi på Mette Frederiksen ?
Vi har oplevelsen til gode.
Ane Halsboe-Jørgensen kan nok lyde som statsministeren, loyalt, meget loyalt. Men vil det være god, ønskværdig kunst, som løfter nationen og bringer os sammen ?
Måske søger Mette Frederiksen slet ikke de kvaliteter, som Mogens Jensen har skaffet sig, siden han skabte skuespil for sine...