Kåre Mølbak, tidligere faglig direktør på Statens Serum Institut, trak omgående nogle af sine ord tilbage, da han blev afhørt torsdag, på første dag i Minkkommissionen.
Han havde ellers lige bekræftet det, som udspørgeren, Jakob Lund Poulsen, kredsede om med mange af sine spørgsmål: Blev Statens Serum Institut presset til at komme med den risikovurdering, som regeringen brugte som begrundelse for 4. november 2020 at beordre alle 15 millioner burmink aflivet – uden at have lov til det.
“Den 25. oktober var vi blevet bedt om at komme med en skærpet risikovurdering”, sagde Kåre Mølbak og fortrød det med det samme.
“Den udtalelse vil jeg gerne trække tilbage”, rettede han sig selv.
“Vi blev bedt om en ny vurdering”.
I vurderingen fra 3. november 2020 stod der:
“En fortsat minkavl under en igangværende COVID-19 epidemi indebærer en betydelig risiko for folkesundheden, herunder for mulighederne for at forebygge COVID-19 med
vacciner.”
Minkkommissionen skal forsøge at finde ud af, hvordan det gik til, at regeringen satte gang i den omfattende aflivning uden af have lovgrundlag til det – og mens i hvert fald nogle embedsmænd var klar over problemet.
Blev Mølbak skubbet foran, ville udspørgeren vide. Og i hvert fald én gang opfattede Mølbak det sådan og i en grad, så han blev vred over at skulle forsvare politik i stedet for at være den faglige ekspert.
Specielt et pressemøde, som han ikke præcist huskede datoen for, følte han sig ufrivilligt at være den, der skulle tage tæskene.
“Jeg var lidt vred over, at jeg fik så mange spørgsmål, som skulle være placeret hos fødevaremyndighederne eller hos fødevareministeren,” sagde han.
Den daværende fødevareminister Mogens Jensen (S), deltog ikke i dette pressemøde, som fandt sted, efter at regeringen 3. november traf beslutningen om aflivning af alle mink, også avlsmink.
Forud havde der været fantasifulde tanker i toppen embedsværket og regeringen om håndtering af sagen.
Et forslag, muligvis fra Statsministeriet, gik på at forgifte de mange mink, så aflivningen gik hurtigere end smittespredningen på minkfarmene.
Det ville imidlertid indebære andre problemer, mente Mølbak og var imod.
Et andet forslag var, at minkavlen kunne bevares, ikke ved at bevare avlsdyr, men ved at bevare gener i form nedfrosne af nedfrosne æg og sæd.
Dette forslag medførte hovedrysten hos repræsentanter for minkavlerne i Retten på Frederiksberg. Mink lader sig nemlig ikke kunstigt befrugte. For ægløsningen sker under selve kønsakten, lyder forklaringen fra fagfolk.
Mølbak havde ikke så meget til overs for den viden, som Per Okkels, daværende departementschef i Sundhedsministeriet, bidrog med i diskussionerne.
“Jeg ved ikke, hvor meget indsigt, han har i minkproduktion,” sagde Kåre Mølbak i retslokalet på Frederiksberg.
Hvem sagde Wuhan?
Kåre Mølbak er flere gange blevet nævnt som den, der har nævnt at Danmark kunne blive det nye Wuhan – den kinesisk by, som er mistænkt for at være arnested for corona.
Udspørgeren viste et mødereferat, hvor første udkast ikke omfattede sådan en udtalelse fra Mølbak. Siden kom Wuhan med i referatet.
Mølbak kunne ikke bekræfte, at han havde sagt sådan og dermed pustet frygten op på grund af den særlige minkvariant.
“Jeg ved ikke, om jeg har nævnt en parallel til Wuhan”, sagde Mølbak til Minkkommissionen.
Han fremhævede hele vejen gennem de to timers afhøring, at Statens Serum Institut alene kommer med faglige vurderinger, ikke politiske. Og han understregede, at beslutningen om aflivning af dyr ligger hos Fødevarestyrelsen.
Det svarede han også, fremhævede han i retslokalet, da Nordtinget 18. september på et pressemøde stillede spørgsmål om, hvorfor de syge dyr ikke længere blev aflivet, sådan det skete på de tre første minkfarme.
Så blev der holdt pause i aflivningen hen over sommeren, indtil smitten bredte sig hurtigt i september og oktober op til beslutningen i regeringen om masseaflivning 3. november sent om aftenen.
Afhøringerne fortsætter hver torsdag og fredag frem til foreløbig 9. december, da statsministeren skal afhøres.
Af Esben Agerlin Olsen
