Det gav et granatchock hos Fødevarestyrelsens veterinære direktør Hanne Larsen, da regeringen sent om aftenen 3. november for et år siden besluttede, at alle omkring 15 millioner burmink skulle aflives på grund af corona-smitte og frygt for en mutation, som måske ville svække en kommende vaccine.
Det fortalte Hanne Larsen torsdag i Minkkommissionen, som skal finde ud af, hvordan det kunne gå til, at regeringen besluttede noget, der ikke var lovhjemmel til.
Hun fik beskeden om regeringsbeslutningen efter midnat.
„Da er jeg i granatchok – da tænker jeg ikke på hjemmel,‟ sagde hun, da hun vidnede torsdag.
Netop den manglende lovhjemmel til at aflive raske dyr havde Fødevarestyrelsen hele vejen peget på, uden at det nødvendigvis førte til noget.
På et møde 5. november i den Nationale Operationelle Stab (NOST) er Hanne Larsen refereret for at sige, at
“der skal arbejdes på en hjemmel til, at alle dyr (inkl avlsdyr) aflives”.
Hun kunne ikke huske, om rigspolitichefen Thorkild Fogde lovede at sørge for det. Han skulle stå i spidsen for den store operation.
I stedet gik hun i gang med at udføre, hvad hun opfattede som en beslutning, regeringen havde truffet.
Fødevarestyrelsen havde ikke lagt op til, at samtlige mink skulle aflives.
Fra Statsministeriet kom der betydeligt mere markante udtalelser i de afgørende dag for et år siden.
Det kan læses af de mange referater, som bliver vist på skærm i Minkkommissionen, når vidner afhøres i Retten på Frederiksberg i hovedstaden.
En embedsmand skrev 3. november en mail til sig selv som referat. Fra et møde mellem departementschefer refererede han en embedsmand med initialerne PPA i Statsministeriet, for at sige følgende:
„Behøver vi have afklaring på behov for minkavl? Skal vi ikke bare slå dem ned nu og så tage stilling bagefter”
Den bemærkning kunne departementschefen i det daværende Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, dog ikke huske.
Det sagde departementschefen, da han også blev afhørt i kommissionen torsdag.
Studsgaard troede ikke, at ministrene på koordinationsudvalgsmødet 3. november om aftenen var bevidste om, at der problemer med lovhjemmel, selv om det fremgik af et bilag.
Han slog ikke selv i bordet for at fremhæve det. Diskussionen handlede om folkesundheden, betonede han.
“Der blev truffet politisk beslutning om risikohåndtering,‟ sagde han.
“Så måtte vi som systemer finde ud af, hvordan vi får det implementeret”, sagde Henrik Studsgaard
Sundhedsminister Mogens Heunicke (S) viste allerede i september stor bekymring for udviklingen i smitte hos mink i Nordjylland.
I oktober genoptog myndighederne aflivning af syge mink og deres nabomink inden for 7,8 kilometer. Smitten voksede imidlertid hurtigere, end dyrene kunne slås ned.
Bertelsen utilfreds
Først i november var departementschefen i Statsministeriet, Barbara Bertelsen, meget utilfreds med, hvordan det hele blev håndteret.
Om eftermiddagen 3. november kom der en ny risikovurdering fra Statens Serum Institut, som frygtede for folkesundheden – især hvis der blev produceret millioner af nye mink det kommende forår.
I løbet af dagen 3. november var der mange kontakter mellem afdelingchefer i flere ministerier – Miljø- og Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet, Justitsministeriet, Erhvervsministeriet og Statsministeriet.
Der bliver diskuteret hjemmel, tempobonus og restriktioner i Nordjylland og om ikke gå for hårdt frem. Det falder ikke i god jord hos departementschefen i Statsministeriet, Barbera Bertelsen.
Hun “mener at det er alt for lempeligt. Det er alt for provinsielt . Hun fremfører, at resten af mødekredsen slet ikke har forstået, hvor stor en potentiel katastrofe, det er, vi står over for‟.
Sådan skriver afdelingschef Tejs Binderup i Miljø- og Fødevareministeriet i et notat.
Ordet katastrofe havde Barbera Bertelsen også brugt i en sms aftenen forinden.
Om morgenen forud for dagen med den store beslutning skrev hun i en anden sms, at “vi leger allerede med ilden med den svage eksekveringskraft”.
Beslutningen om at slå alle mink ned blev meddelt på et pressemøde 4. november.
Af Esben Agerlin Olsen
