Statsministeriet har ikke bare slettet sms’er, som Minkkommissionen gerne vil se.
Ministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, har også fået slettet en afgørende linje i materialet til det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg 3. november 2020, da det blev besluttet at aflive alle minkavleres mink.
I sætningen stod, at det ville være fatalt for mink-branchen, hvis alle mink – også avlsdyr – blev aflivet.
Den linje blev slettet på opfordring fra Barbara Bertelsen. Det fortalte departementschefen i Justitsministeriet, Johan Legarth, fredag i Minkkommissionen.
Han talte med Barbara Bertelsen, en halv time inden mødet skulle begynde.
“De har bekymring for vægtningen i dokumentet,” fortalte han i kommissionen.
Barbara Bertelsen mente, at det sundhedsmæssige er beskrevet nøgternt. Derimod indeholdt det med minkbranchen for meget patos, mente hun ifølge Johan Legarth, som fik det rettet til efter hendes ønske.
Sætningen om det fatale for branchen forsvinder på baggrund af den dialog, han har med hende.
Sætningen var kommet fra det daværende Miljø- og Fødevareministeriet, som havde måtte afgive sagen til Justitsministeriet, inden den skulle meget hurtigt i regeringens koordinationsudvalg.
Farten var høj. Dokumenterne nåede først frem til mødedeltagerne seks minutter, inden mødet gik i gang.
Det var derfor meget begrænset, hvad nogen nåede at læse – hvis de nåede noget. Ingen bad tilsyneladende om en læsepause.
En ny...