(Foto Agnete Schlichtkrull/Dansk Flygtningehjælp)
Radikale Venstre vil have flere vindmøller. Mange flere. Også på land, hvor det som bekendt kan give en del lokal ballade, da møllerne kan larme og skæmme udsigten.
(Foto Agnete Schlichtkrull/Dansk Flygtningehjælp)
Alligevel foreslår Radikale Venstre en “markant øget udbygningstakt”.
Det fremgår af det forslag til finanslov, som partiet fremlagde onsdag på Christiansborg for at fremme den grønne dagsorden og hensynet til klimaet.
Hvor i Nordjylland skal de så stå, spørger vi den radikale folketingskandidat i Nordjylland, Christian Friis Bach.
Det kan han imidlertid ikke svare på.
“Det håber jeg, at kommunerne kan,” siger han.
“Kommunerne skal tage større ejerskab og ansvar.”
Han mener, at den lokale modstand og “gode debat” kommer ofte, når det er private, som opfører møllerne.
Hvis kommunerne var mere offensive, så kunne de måske finde plads til vindmøllerne i nærheden af motorveje, eller hvor der i forvejen er støj, mener Christian Friis Bach.
Vejen frem er ifølge ham at tage borgerne med i borgerinddragelsesudvalg. At være med i både planlægning og finansiering kan skabe større forståelse. Især hvis der også kommer penge ind på kontoen, hver gang møllehjulet har drejet en omgang.
I hvert fald var det sådan, at hans egen far tænkte, efter at han i 1983 havde sat en af de første vindmøller op i Danmark.
Han talte kilowatt ved at lytte til lyden fra vingerne. Møllen var en Nordtank 55kW, som blev placeret mellem to lader.
“Jeg kikkede på den hver morgen, og jeg har ikke taget skade, hvad der åbenlyst for enhver,” siger Christian Friis Bach.
Hans fars tre møllevinger larmede.
“Vi kunne høre den. Men vi havde en aktie. Og der kom en check fra elselskabet”, siger Christian Friis Bach.
Faderen var både idealist og klar til en god forretning ifølge sønnens udlægning. Det var som dengang, de sagde i Esbjerg, at der ikke lugtede af fisk, men af penge.
Siden faderens mølle blev opført er møllerne blevet en del større. Det er faktisk blevet 100 gange større.
Selv byder han gerne ind med et stykke højtliggende jord nær Sindal, hvis han kan få familien med på idéen.
Af Esben Agerlin Olsen
