Familien og dens opbakning er afgørende i politik. Få kan imidlertid lige frem gøre det op i antal stemmer.
Det kan Dansk Folkepartis Bent Bøgsted. Og det skyldes ikke kun at den 66-årige nordjyde selv har bidraget til vælgerskaren med syv børn og kommende vælgere i skikkelse af foreløbig 10 børnebørn (fra tre af børnene).
Han blev valgt ind i Folketinget 20. november 2001. Det var dog ikke på valgdagen, at han blev klar over, at han var valgt.
Det var under fintællingen dagen efter, at hans storebror under et bankospil ringede og fortalte om mange stemmer. De rakte ikke til det samtidige valg til amtsråd og byråd, hvor han også stillede op, men Folketinget kunne blive et plaster på såret efter lokalt nederlag.
Bent Bøgsted spillede dog bankospillet færdigt og her vandt han i hvert fald sikkert uden behov for fintælling.
Støt Nordtinget med abonnement 19 kr/md
Han kom hjem med en halv gris i præmie. Han så telefonsvareren lyste med besked. En journalist ville have ham i tv. Om godt en halv time. Køreturen på mindre veje tværs over Vendsyssel fra hjemmet i Dybvad til studiet i Aabybro er noget, Bent Bøgsted stadig husker ret tydeligt.
“Der er 50 kilometer, så vi havde travlt,” fortæller han.
Vælgerne kunne lide ham, også bedre end en ellers mere kendt spidskandidat, som var opstillet i Frederikshavn, hvor Bent Bøgsteds hører hjemme.
Grandfætters betydning
En endnu større overraskelse var det, at han også havde fået mange stemmer i Aalborg Øst, langt fra eget nabolag. Her kommer forklaringen med familien.
“Jeg havde en grandfætter, som var autoforhandler af Fiat i Aalborg Øst. Han hed også Bent Bøgsted. Der var flere, som troede, at det var ham, der stillede op derude. Det havde trukket nogle stemmer,” fortæller Bent Bøgsted (folketingsmedlemmet) på dagen, hvor han har meddelt, at han ikke stiller op igen til næste valg.
Beslutningen om farvel blev meddelt partiformand og lokalformand for længe siden. Så kom corona i vejen for et lokalt opstillingsmøde, et kommunalvalg og et formandsvalg kom også i vejen for at give beskeden, der så endelig kunne afsløres tirsdag.
Bent Bøgsted understreger flere gange, at det ikke handler om, at det ikke blev hans kandidat, Martin Henriksen, som vandt søndagens formandsopgør. Det gjorde Morten Messerschmidt.
Nogen, der hedder Morten, afbryder interviewet med et telefonopkald, som minder ham om et møde, han har glemt, optændt af sin fortælling. Han lover at komme med det samme og springer ud af stolen og når at fortælle den sidste del af historien på vej ud af døren til sit kontor i Provianthuset på Christiansborg.
Trods fornemmelsen for fart er det ikke sport, ikke så meget som tennis eller golf, som Bent Bøgsted satser på som pensionist, bortset fra pétanque. Hans kones helbred skranter, og to dårlige skuldre hos den tidligere metal- og maskinarbejder er årsagen til, at han vil stoppe i politik. For jobbet på Christiansborg betyder en del tastearbejde, som skuldrene stritter imod.
Han bryder sig i øvrigt heller ikke meget om den hastighed, som politik er kommet op i under de 20 år, han har været en del af den.
“Jeg bryder mig ikke om, at vi får alt for mange enkeltsager ind. En journalist kommer med en enkeltsag og spørger en politiker “hvad vil du gøre ved det?” Så bliver der enten stillet spørgsmål, holdt samråd eller stillet beslutningsforslag. Og så har vi fået alt for meget lovgivning på enkeltsager, som aldrig burde have været igennem. Det var der ikke tidligere. Det er blevet mere og mere, især med de sociale medier.“
Han har en Facebook-konto, som han ikke bruger meget. Han har også en Twitterkonto, som han slet ikke bruger. Han kritiserer folketingskolleger for at gå efter omtale med samråd og beslutningsforslag, som ikke har en chance. Om 10 år er det et endnu større medieshow, forudser han.
“Arbejdspresset herinde er blevet større og større. Selv om det hele kommer på pc’en, så har vi et hav af papir alligevel.“
“Vi får så meget lovgivning, at vi ikke KAN sætte os ind i det hele,” siger Bent Bøgsted.
Fremtiden
Når valgperioden er slut vil han gerne ud på ture i Danmark sammen med sin kone Hanne. Han har ingen planer om at skrive sine erindringer. Der er ikke taget noter undervejs i den politiske karriere.
Han behøver dog ingen noter for at huske, at det var ham, der opfandt seniorpensionen. Det er noget af det, han godt tilfreds med fra karrieren. Den blev indført i 2010 og gav mulighed for at gå på pension seks år inden folkepensionsalderen for personer med meget nedsat evne til at arbejde.
Han er også glad for sidste uges aftale, som betyder, at færre pensionister modregnes i pension, hvis de arbejder eller samleveren arbejder.
Senest i sommeren 2023 bliver han selv pensionist og indstiller opstillingen til at være for den pænt store familie.
“Så må vi se, om jeg har lyst til noget politisk. Det er jeg ikke sikker på.”
Af Esben Agerlin Olsen
