(Foto fra Folketingets tv)
Allerede to måneder inden den pludselige besked om masseaflivning af mink var der planer eller i hvert fald tanker i Sundhedsministeriet om at aflive alle pelsdyrene på grund af corona-mutationer.
Det har en intern mail i Statsministeriet vist. Mailen, som er fremlagt i Minkkommissionen, blev skrevet 9. september 2020.
Dagen efter var der møde mellem sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og sundhedspolitikere i Folketinget. De fik imidlertid ikke oplysningen om en mutation, der kunne være så farlig, at det blev overvejet at aflive alle mink.
Støt Nordtinget med abonnement 19 kr/md
Beslutningen om masseaflivning blev truffet 3. november og meddelt i tv 4. november 2020.
De nordjyske politikere Peder Hvelplund (EL) og Per Larsen (K) er stærkt utilfredse med, at de ikke fik noget at vide om den tidlige viden. Det skrev Nordtinget 12. januar 2022.
Derefter bad Per Larsen om en redegørelse fra sundhedsministeren. Hvorfor fik Folketingets Ældre- og Sundhedsudvalg ikke noget at vide på udvalgsmødet dagen efter mailen i Statsministeriet? Udvalget kunne jo have forslag til at bremse smitten og dermed undgå, at alle mink skulle slås ned, mener Per Larsen.
Han får imidlertid intet svar fra sundhedsminister Magnus Heunicke. Ministeren har blot skrevet, at der er nedsat en Minkkommission, som ser på det hele.
Det er almindelig praksis, at ikke at svare på den slags spørgsmål, når der er nedsat en kommissionen til at undersøge sagen, skriver ministeren. Det er blandt andet af hensyn til retssikkerheden for de involverede. Tidligere regeringer gjorde det samme, anfører han.
Af Esben Agerlin Olsen
Læs den interne mail fra Statsministeriet i denne artikel: