En omfattende udelukkelse af Rusland er sat i gang efter den russiske invasion i Ukraine og fører nu også til lokale, danske beslutninger.
Det kulfyrede Nordjyllandsværket vil såldes ikke længere vil købe kul i Rusland.
Det oplyser Aaborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S) ifølge TV2Nord.
I forvejen har store energiselskaber som Exxon, Shell og BP meldt ud, at de trækker sig fra Rusland. Det skrev Wall Street Journal onsdag.
Nordjyllandsværket producerer el og varme og ejes af det kommunale Aalborg Forsyning.
Aalborg kommune vil også stoppe for køb af russiske værdipapirer. Det sker efter, at indenrigsminister Kaare Dybvad Bek (S) har opfordret kommunerne til det. Han vil også gerne have, at kommunerne afhænder, hvad de har af russiske værdipapirer.