INTERVIEW
Direktøren for DI Transport holder meget af både at køre i tog og bus, forsikrer han.
“Men der er ikke noget, der slår at have en bil med chauffør”, indrømmer han med latter, Karsten Lauritzen, tidligere skatteminister med tilhørende transportmæssig fryns.
Udsigten til at få ministerchaufføren igen blev tabt i tåge, da han fra 1. februar skiftede han sit store V-gruppeformandskontor på slottet Christiansborg ud med en plads i et kontorlandskab i en bygning af glas og stål ved Rådhuspladsen i København. Nu er han lobbyist for hele transportsektoren, herunder de busser og tog.
Men da han er åben over for andre transportformer har han købt en elbil. Han troede kunne køre på en enkelt opladning fra København til hjemlandet Nordjylland.
“Det er rigtigt om sommeren i medvind. Så kan jeg køre uden at tanke. Det er der få dage om året. Man skal planlægge meget mere,” afslører transportens direktør på linje med andre elbilejere.
En færgetur med opladning under overfarten er blevet løsningen, når nordjyden skal hjem til egnen, hvor hans far engang var borgmester i Løgstør.
Borgmesteren krævede, at forvaltningschefer skulle bo i kommunen. Kravet var muligvis ikke helt efter bogen, men det var indført for, at de kommunale chefer fik besked direkte fra borgerne i idrætshallen eller Brugsen, hvis cheferne havde dummet sig.
Nu smager Karsten Lauritzen sin fars medicin i sit nye job for organisationen, hvor medlemmerne blandt andet tæller DSB og Arriva, som kører de tog og busser, som direktøren også...