ANALYSE af Esben Agerlin Olsen
Når Barbara Bertelsen, departementschef i Statsministeriet, på fredag vidner for anden gang i Minkkommissionen, har hun læst den hårde kritik, som andre topembedsmænd fik mandag af en anden kommission, Tibetkommissionen.
Kan hendes læsning give hende en fornemmelse af, hvordan beretningen vil blive fra Minkkommissionen, hvor et af kommissionsmedlemmerne går igen fra Tibetkommissionen ?
Tibetkommissionen kritiserer topembedsmænd i Udenrigsministeriet for at presse politiet til ulovligt og i strid med grundloven at tage tibetanske flag fra demonstranter, når der var fint besøg fra Kina.
Topfolkene i Udenrigsministeriet kunne ikke give konkrete ordrer til politiet om at hive lovlige demonstranters tibetanske flag væk fra kinesisk synsfelt.
Derimod kunne Udenrigsministeriet kraftigt udtrykke ønsker til politiet om at gøre, hvad de kunne for, at de økonomisk vigtige kinesere ikke blev vrede.
Til forveksling ligner det situationen om de raske mink, som uden for risikozoner blev aflivet, uden at der var nogen lov til at kræve dem aflivet. Et ønske eller krav fra en myndighed fik en anden til at gøre noget ulovligt og hænge på ansvaret.
I minksagen pressede Statsministeriets departementschef kraftigt på for, at der skulle ske noget hurtigt. Det var hele verdens sundhed og den danske eksport, som stod på spil, har hun forklaret.
Hun gik formodentlig endnu mere konkret ind i sagen end Udenrigsministeriet i Tibet-sagen. Hun tog personligt affære for at få fjernet en sætning i sagsfremstillingen om, at det ville være fatalt for minkbranchen at aflive samtlige mink på grund af corona-smitte hos mange af dem.
Mink var ikke hendes formelle ansvarsområde. Husdyr som mink hørte under daværende fødevareminister Mogens Jensen (S).
Inden det afgørende møde i regeringens koordinationsudvalg om aftenen 3. november 2020, var Mogens Jensens ministerium og styrelse imidlertid blevet sat fra sagsfremstillingen, som regeringen fik. Sagen blev overtaget af Justitsministeriet, som fik besked fra Barbara Bertelsen om, hvad der skulle slettes.
Alligevel endte det med at være Mogens Jensen, som fik hele ansvaret og en fyreseddel som minister.
Når Tibetkommissionen kan nå frem til at kritisere overordnede embedsmænd i et andet ministerium end hos de formelt ansvarlige myndigheder, så kan Minkkommissionen formodentlig også.
Advokat Ole Spiermann, som sidder i begge tremandskommissioner, har været meget aktiv i afhøring af vidnerne i Minkkommissionen. Det er svært at forestille sig, at han skulle have ændret syn fra den ene sag til den anden.
Svært at få dokumenterne
På ét punkt vil han meget let kunne se ligheder mellem de to sager: I begge tilfælde har det været svært at skaffe alle relevante dokumenter frem, herunder sms’er, som statsminister Mette Frederiksen og hendes departementschef har slettet.
I den nye runde afhøringer i Minkkommissionen skal kun embedsmænd vidne. I Tibetkommissionen slap politikere for at blive plettet.
Det kan være en lettelse for statsminister Mette Frederiksen (S), som ellers stod og sagde tv, at alle mink skulle aflives, også avlsmink.
Myndighedspersoner brugte direkte tv-udsendelsen som instruks og gik i gang for at passe deres arbejde – og hurtigt, fordi det hele handlede om at stoppe corona-smitte.
Det endte med at koste skatteborgerne 19 milliarder kroner i erstatning til minkavlerne – noget mere end prisen for 20 år med danske soldater i Afghanistan.
