Hvis nogen mener, at Enhedslisten er blevet blød mainstream i klumpspillet på midten af dansk politik, har personen muligvis ikke talt med Astrid Vang Hansen, partiets nordjyske folketingskandidat nummer to efter nuværende folketingsmedlem Peder Hvelplund.
Astrid Vang Hansen vil ikke bare styrke den offentlige sektor. Hun vil give de sociale bevægelser “bedre magt- og kampredskaber.”
Hvad betyder det ?
“Det handler om at flytte kompetencer væk fra markedskræfter over til demokratiske fora”, forklarer hun under Enhedslistens årsmøde i Hafnia-Hallen i København.
“Det kan være samfundsovertagelse af virksomheder. Det kan være at styrke fagbevægelsen.“
Skal staten overtage Aalborg Portland ?
“Ja, gerne. Central infrastruktur. Under corona-krisen ville det være oplagt, at man havde overtaget medicinalindustrien for at kunne styre produktionen af vacciner.”
Hvordan skulle det foregå?
“Det kan være på flere forskellige måder. I forhold til medicinalindustrien eller bankerne, ville det være oplagt, at det ville være staten. På andre områder er det mere oplagt, at kommunerne overtager.”
Skal staten overtage alle banker eller bare nogle banker ?
“Gerne alle banker”.
“Jeg ser også gerne former, hvor det er arbejderkontrolleret virksomheder”
Så de ansatte for eksempel sidder i bestyrelsen og har flertal ?
“Ja. Det er bare for at sige, at der flere niveauer og modeller. Det kan også være arbejderovertagelse.”
“Jeg er ikke bange for at forklare og forsvare, hvad Enhedslisten grundlæggende dna består af og hvad vores politik går ud på. Der har jeg nok en fandenivoldskhed i forhold til at kæmpe for det med oprejst pande.”
Du lyder som den rene vare fra gamle dage ?
“Ja, det tænker jeg.”
Efter Enhedslistens sommergruppemøde i Folketinget i august sidste år sagde politisk ordfører, Mai Villadsen, at hun ikke kunne forestille sig, at det blev 2022, og at der stadig var et kontanthjælpsloft. Det findes dog stadig, og Enhedslisten er stadig støtteparti for den socialdemokratiske regering.
Hvad synes du om det ? I støtter en regering, som ikke rigtigt gør noget ved børnefattigdom, som I ser det.
“Det er jeg meget utilfreds med. Jeg synes så ikke, at det er rigtigt, at vi støtter regeringen. Vi har accepteret, at de kunne danne regering, at vi ikke aktivt ville modsætte os det, fordi de gav nogle løfter i det forståelsespapir, som blandt andet var et opgør med fattigdom. Dér har de stadig ikke leveret på, heller ikke på klimaområdet.“
Astrid Vang Hansen fortæller, at hun i forbindelse med indgrebet mod sygeplejerskerne sidste år stillede forslag i Enhedslistens hovedbestyrelse om, at regeringen skulle trues for alvor til finde penge til et opgør med tjenestemandsreformens konsekvenser og penge til ligeløn til at løfte de lavtlønnede og kvindefagene i den offentlige sektor.
Hvis regeringen ikke de havde fundet de penge, inden Folketingets åbning, skulle den mødes med et mistillidsvotum.
“Det stillede jeg forslag om. Det var der så ikke flertal for at gøre på det tidspunkt. Jeg synes da helt sikkert, at det er noget vi skal operere med som en mulighed – at stille sådan et ultimatum over for regeringen.”
Sådan et forslag kan komme igen, når det gælder fattigdom.
“Jeg er en af dem, der synes, at der har været situationer, hvor vi skulle have gjort det og være parat til at stemme for sådan noget i vores hovedbestyrelse fremadrettet. Det kan da stadig godt være, at det kommer til at ske i forhold til kontanthjælpsloftet i opgøret med fattigdom. Det er ikke noget vi har afskrevet – at stille et mistillidsvotum for at sige, at nu skal det fandme være.”
“Jeg forestiller mig, at vi ganske snart skal finde ud af, om vi er der, hvor de bøjer sig eller vi skal spille de ultimative våben.”
Er du venstrefløjen af venstrefløjen ?
“Jeg er nok en del af venstrefløjen af venstrefløjen.
Hvor stor er den ?
“Den er stor.”
Men du var i mindretal med det med sygeplejerskerne.
“Ja, der kom jeg i mindretal.“
“Jeg tror, der er bred enighed om, at man skal vurdere den konkrete situation. Det handler også meget om, om befolkningen vil kunne forstå, at det er en situation, hvor man stiller mistillid til regeringen,” siger Astrid Vang Hansen.
EU-kurs fastholdt
Modsat mange andre, ser hun ikke partiets nye beslutning om EU som en anderledes kurs. Hun lægger vægt på, at der er stemt mange ændringsforslag ind i beslutningen.
Ændringerne fastholder modstanden mod EU og kravet om udmeldelse, fremhæver Astrid Vang Hansen.
“Vi har i høj grad landet et program, som er business as usual, og det er jeg godt tilfreds med,” siger hun.
Andre fremhæver, at partiet nu ikke længere aktivt skal arbejde på at komme ud af EU.
Pernille Skipper, tidligere politisk ordfører, nuværende socialordfører med mere, mener, at “vi stiller os sammen med vores søsterpartier i resten af Europa og bruger EU som spillebane. Det er jeg personligt rigtigt glad for, at vi nu har fået skrevet ned.”
Astrid Vang Hansen og Pernille Skipper tolker Brexit helt forskelligt. Astrid Vang Hansen mener, at den britiske udmeldelse giver større frihed for en kommende progressiv regering.
Pernille Skipper mener, at Brexit viste, at en udmeldelse kan gå hårdt ud over lønmodtagere og sociale rettigheder.
Af Esben Agerlin Olsen
(Artiklen er opdateret søndag 15. maj)
