ANALYSE (Foto fra Folketingets tv)
Hvis meningen var at begrænse kendskabet til aflytning af datakabler, så er missionen gået i vasken.
I sin iver efter at lægge låg på hemmeligheden har Politiets Efterretningstjenerste larmet med grydelåg og øget det offentlige kendskab til det samarbejde, som Danmark har med USA om aflytning af kablerne.
Sagen om tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), som nu slipper for tiltale for at afsløre noget, er bare endnu endnu en affyring af en kanon, som afslører, hvor kanonen står.
Det har regeringen bidraget til ved at lægge op til at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet – dog uden held, da flertallet i Folketinget torsdag viste sig af være imod. Frygten er en hemmelig politisk retssag.
Flertallet krævede at vide, hvad mistanken mod Hjort går ud på. Det ville justitsminister Mattias Tesfaye (S) ikke fortælle, fordi han ikke stoler på, at alle 179 folketingsmedlemmer kan holde tæt med det.
Ifølge Hjort selv er det hans offentlig udtalelser om et i forvejen velkendt kabelsamarbejde, som førte til sigtelsen af ham. Justitsminister Mattias Tesfaye afviste flere gange på et samråd torsdag at afsløre, om Hjort taler sandt. For det hele er hemmeligt og rigets sikkerhed, som er vigtigere for ham end tiltale af Hjort.
“Syv år for PET”
PET har tidligere larmet med grydelåg i et mislykket forsøg på at holde på sine hemmeligheder. Det skete i sagen sin egen tidligere chef Jakob Scharf. Han blev tiltalt for at røbe hemmeligheder med sin bog “Syv år for PET”.
Det endte med, at han skulle betale 10.000 kroner i bøde, mens han kunne beholde over 400.000 kroner i indtægter for bogen, som PET selv havde sørget for maksimal omtale af.
Formodentligt forsøger PET at skræmme folk fra at afsløre hemmeligheder ved at statuere eksempler. Det kan være svært at se gevinsten i forhold til, hvis det hele var fejet ind under gulvtæppet i stilhed uden retssager – og meget få havde hørt om fejltrin.
Det ville også give efterretningstjenesterne mere tid til sine egentlige opgave om at afsløre indre og ydre fjender med voldelige hensigter.
Følgeskaderne
Følgeskaderne af fremgangsmåden er, at efterretningstjenesterne kommer til at stå i et stadigt mere amatøragtigt lys.
Med til det bidrager den fængslede Ahmed Samsam, som siger, at han er tidligere agent for de danske efterretningstjenster, der har ladt ham i stikken i fænglet. To mænd, som han siger var hans kontakter, slap med at kun at opgive fornavne, da de besøgte ham i fængslet og ville give ham 10.000 kroner i kontanter.
En anden følgeskade er, at selve rigsadvokat Jan Rechendorffs objektivitet og saglighed er kommet i søgelyset. Han udtalte allerede i 2018, at det var i fokus for ham at implementere regeringens politik. “Hvis der er nogle politiske ønsker om noget bestemt, skal rigsadvokaten spille ind med juridiske løsninger,” sagde han til Politiken.
Han understregede, at rigsadvokaten i Danmark – ikke er politisk uafhængig og beskyttet, som dommere er det. Den tidligere rigsadvokat forlod jobbet pludseligt.
Regeringen afviser, at den har blandet sig i sigtelsen mod Hjort og kravet om tiltale. Oppositionen tror ikke på det.
Fra Minkkommissionen ved vi, at Statsministeriets departementschef, Barbara Bertelsen, kan finde på at kontakte departementschefen i Justitsministeriet og kræve noget slettet fra en indstilling til regeringen. Rigsadvokaten hører under Justitsministeriet, så en besked fra Statsministeriet til Rigsadvokaten er ikke utænkelig.
Lov-og-orden partiernes hovedpine
På plussiden for regeringen står, at den nu kan beskylde lov-og-orden partierne Venstre og Konservative for ikke at stole på anklagemyndigheden og rigsadvokaten.
Regeringen kan også beskylde de borgerlige partier for at holde hånden over en af deres egne. Det kan være i forventning om at gøre det sværere at rejse en rigsretssag mod statsminister Mette Frederiksen (S), hvis Minkkommissionen sidst i juni skulle nå frem til, at hun optrådte groft uagtsomt i sagen om aflivning af alle mink uden lovhjemmel.
I den sag vil der imidlertid ikke være tvivl om, hvad det handler om, når kommissionen fremlægger en tyk rappport.
Af Esben Agerlin Olsen
