(Claus Hjort Frederiksen (V). Foto Steen Brogaard, Folketinget)
Er det en god nyhed for Lars Findsen, at Claus Hjort Frederiksen (V) i denne omgang ikke bliver tiltalt for at røbe statshemmeligheder?
Tilsyneladende – uden at vi ved noget med sikkerhed – handler sagerne om det samme, nemlig den velkendte, årelange aflytning af datakabler med international trafik i samarbejde med USA.
Hvis den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, Lars Findsen, har gjort det samme som tidligere forsvarsminister, folketingsmedlem Claus Hjort Frederiksen, kan anklagemyndigheden så retsforfølge den ene, når den anden slipper, fordi han er beskyttet af sin parlamentariske immunitet?
Nordtinget har spurgt juraprofessor emeritus Jørn Vestergaard. Han tvivler på, at sagen mod Findsen hænger så meget sammen med, om Hjort kan strafforfølges.
Baggrunden er, at det ikke til at vide, om de to sager fuldt ud handler om det samme.
“Selv om de begge drejer sig om kabelsamarbejdet, kan der godt være omstændigheder, der adskiller dem fra hinanden. Hjort er jo stået frem i offentligheden med sine udtalelser, hvilket vel ikke er tilfældet for Findsens vedkommende,” siger Jørn Vestergaard i et skriftligt svar.
Flere ting i sagen mod Hjort er står uklart, mener professoren.
“Hjort er politiker, og det er Findsen i hvert fald ikke. Hvem der var først ude med oplysninger, er ikke kendt. Hvad de hver især har bidraget med, kan der også være forskel på,” siger Jørn Vestergaard.
“Så jeg tvivler umiddelbart på, at sagen mod Findsen lige præcis står og falder med, om Hjort kan strafforfølges.”
Torsdag stod det klart, at der ikke er flertal i Folketinget for at ophæve Claus Hjort Frederiksens immunitet som folketingsmedlem.
Rigsadvokaten ville rejse tiltale og havde opbakning fra regeringen.
Blandt andre Konservative, Venstre og Enhedslisten vil ikke ophæve immuniteten uden at få at vide, hvad Claus Hjort er sigtet for at have gjort.
Det vil justitsminister Mattias Tesfaye (S) ikke fortælle alle 179 folketingsmedlemmer, fordi han tvivler på, at de kan holde tæt med de hemmelige oplysninger.
Han vil kun fortælle, at det handler om straffelovens paragraf 109. Den handler om at røbe statshemmeligheder, der sætter landets sikkerhed på spil eller kan skade landets forhold til andre lande eller store samfundsøkonomiske interesser. Det kan koste op til 12 års fængsel at blive dømt efter den paragraf.
Af Esben Agerlin Olsen