Det tog et par uger at få lukket de omkring 1200 minkfarme.
Det kommer til at tage mange, mange år at komme af med de sidste syv anlæg, hvor høns i små bure lægger æg.
Det er i hvert fald, hvad landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) lægger op til med et forslag til bekendtgørelse. Den skal fra 1. januar 2023 sætter en stopper nye anlæg for burhøns. Først skal forslaget dog i høring.
Ministeren er erklæret modstander af buræg. I maj skrev han, at “der arbejdes på en model, hvor buræg udfases hurtigst muligt.”
Ejerne af syv gamle anlæg med burhøns får imidlertid god tid til at indrette sig på fremtiden. De får 12 år. Altså tolv år.
Det oplyser Søren Egge Rasmussen, som er ordfører for dyrevelfærd i støttepartiet Enhedslisten. Han synes, at 12 år er for meget. Alt for meget.
“Når man er dyrevelfærdsordfører for Enhedslisten, så synes man, at det er helt urimeligt, at den udfasning kører over 12 år. Man burde lave noget, der går langt hurtigere,” siger han.
Den lange periode til udfasning er af hensyn til den erstatning, som ægproducenterne kunne have ret til, hvis de blev eksproprieret. Ministeren har helt sikkert lyttet til nogle jurister i et andet ministerium, mener Søren Egge Rasmussen.
Anlæg til 125 mio. kr.
Værdien af de syv anlæg er cirka 125 millioner kroner. Det skønnede Jørgen Nyberg Larsen, som er sektorchef i brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer, i maj. Et af de syv anlæg var ude af drift.
Beløbet 125 millioner kroner er stærkt i kontrast til de over 20 milliarder kroner, som lukningen af de mange minkfarme skønnes at koste. De blev lukket på grund af frygt for corona-smitte.
Nedrivningen af farmene kan trække ud til 2028. Det er dog flere år før udfasningen af buræg er slut ifølge forslaget.
Søren Egge Rasmussen har netop stillet spørgsmål til ministeren om, hvad det vil koste, hvis produktionen af buræg udfases over fem år.
“Ingen har lyst til at give urimeligt store erstatninger,” siger Søren Egge Rasmussen.
Han vil også gerne vide, om det er muligt med tilskudspuljer, som kunne få producenterne til frivilligt at omlægge til frilandshøns eller økologi.
“Vi synes, at det er urimeligt, at hønsene skal være i så små bure med så lidt plads. Dyrevelfærdsmæssigt synes vi, at det er dyreplageri,” siger han.
Nordtinget: Kommer der så ikke bare buræg fra udlandet ?
“Den debat kan vi have mange gange. Vi ser en parallel til mink. Flere og flere lande i Europa gør det ulovligt at have mink og har forskellige overgangsordninger for, hvor hurtigt man vil afvikle det.”
“Nationalt og blandt almindelige mennesker er der en dyrevelfærdsdagsorden, som bliver vigtigere og vigtigere. Det er så op imod nogle økonomiske interesser. Her er det i et system, hvor der fokus på lavest mulig pris.”
Nordtinget: Er I ikke med til at sætte prisen op på æg, som stiger i forvejen i øjeblikket ?
“Det er fordi foder- og energipriser stiger. Det vil komme ned igen. Men jeg synes også, at det er ok, at kvalitetsfødevarer koster noget. Og det er vigtigt, at vi kommer frem til at have produktionsformer, som dyreetisk er forsvarlige.”
Her tænker Søren Egge Rasmussen på de høns, han beskriver som fremavlet til at lægge flest mulige æg hurtigst muligt – med den bivirkning, at hønsene brækker brystben, fordi æggene er for store i forhold til hønen.
“Æg er ikke bare et industriprodukt, man kommer i mad. Det er faktisk fra levende dyr,” siger Søren Egge Rasmussen.
Landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn bebudede i maj, at der ville komme en plan umiddelbart efter sommerferien.
“Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri forventer at være klar med en konkret model for udfasning af buræg umiddelbart efter sommerferien 2022 med henblik på drøftelse med ordførerne og relevante interessenter og implementering snarest muligt derefter,” skrev ministeren i et svar til Søren Egge Rasmussen 10. maj.
Nordtinget spurgte mandag i landbrugs- og fødevareministeriet til planen for udfasning af burhøns, men havde onsdag morgen ikke fået noget svar.
Af Esben Agerlin Olsen
