De næste 12 år vil det være tilladt at holde høns i bure, hvor hver høne kan bevæge sig på et område, der svarer til lidt mere end et A4 ark. Det gælder eksisterende anlæg.
Fra næste år, 2023, vil det dog være forbudt at oprette nye anlæg med produktion af buræg. I forvejen er produktionen af buræg imidlertid faldet over en årrække.
De nye regler er besluttet af landbrugs- og fødevareminister Rasmus Prehn (S) med en ændring af en bekendtgørelse.
“Danmark er på mange måder et foregangsland inden for landbruget, og det skal vi også være, når det kommer til dyrevelfærd,” siger ministeren i i en skriftlig udtalelse.
Syv anlæg tilbage
Der er i dag kun syv anlæg, hvor høns holdes kun indendørs og med op til 10 høns i hvert bur.
Produktionen af buræg er faldet kraftigt i Danmark de seneste 12 år.
Sidste år udgjorde buræg 17 procent af de danske æg. I 2010 udgjorde buræg hele 61 procent af de danske æg.
Buræg bruges i dag mest til kantiner, restauranter, catering og i industrien..
“Fra 2023 forbydes produktion af buræg i Danmark med en overgangsperiode på 12 år for at sikre, at de danske burægsproducenter har mulighed for at omstille sig til en anden produktionsform,” oplyser landbrugs- og fødevareministeriet.
Nordtinget fortalte allerede 6. september, at burhøns ville får 12 år mere.
Det oplyste Enhedslisten, efter ministeriet havde undladt at svare.
Enhedslisten mener, at det er alt for længe at vente i 12 år.
Skrabeæg, buræg og frilands
Høns, der lægger “skrabeæg”, har lidt bedre forhold end burhøns. Begge steder er der reder og siddepinde. Der behøver ikke at være vinduer i stalden.
For skrabeæg skal der være en kvadratmeter plads til ni høns – en mindre en for burhøns. Begge steder lever hønsene livet indendørs.
Frilandsæg produceres af høns kan gå ud og ind af både stald og hønsegård i det fri.
Økologiske æg lægges af høns, der får økologisk foder og har mindst fire kvadratmeter udeareal til hver høne, hele året.
Af Esben Agerlin Olsen
