ANALYSE
Statsminister Mette Frederiksens (S) rejse til Israel torsdag er på flere måder paradoksal.
Et paradoks er, at regeringen er i gang med at forhandle genåbning med de andre partier. Nu foretrækker Mette Frederiksen at tage et fysisk møde i Israel i stedet for et video-møde, som er blevet den nye normal, også i international politik. At rejse er ikke lige oppe i tiden.
Rejsen til Israel forsinker de hjemlige forhandlinger og skaber mistanke om, at det også er meningen. For den nordjyske statsminister har tilsyneladende ikke travlt med den genåbning, som oppositionen presser på for.
Næste paradoks er, at den israelske ministerpræsident Benjamin Netanyahu er så langt ude på højrefløjen, at han har været noget nær et hadeobjekt blandt tidligere socialdemokratiske udenrigsministre.
Nu møder en socialdemokratisk statsminister op i Israel og kan ikke undgå at komme til at støtte den korruptionstiltalte Netanyahu i hans valgkamp forud for valget senere denne måned.
Netanyahu har siddet længe på magten takket være støtte fra ultraortodokse partier. De ultraortodokse jøder nyder til gengæld store friheder, når det gælder kampen mod corona. De mødes som de plejer og overholder ikke coronareglerne. Derimod holder de smitten ved lige trods omfattende vaccination i Israel. Det er paradoksalt, at Mette Frederiksen indirekte kommer til at støtte den holdning.
Vollsmoses arabere
I Vollsmose og andre boligområder i Danmark er smitte nogle gange koncentreret i områder, hvor der blandt andet bor mange arabere. En del af dem bor tæt og har job med meget personkontakt, hvor de kan blive smittet. Men de bliver ofte beskyldt for ikke at tage corona-reglerne alvorligt nok. Det er paradoksalt, at Mette Frederiksen i Israel er med til at støtte en politik, hvor en bestemt gruppe har mulighed for at slippe for at overholde reglerne.
Endeligt er det paradoksalt, at den danske statsminister – uden om EU-samarbejdet – tager til netop Israel, som i mange araberes øjne er intet mindre end en katastrofe. Sådan ser det store flertal i Danmark ikke på det. Arabere kan imidlertid blive bekræftet i deres opfattelse af Israel, fordi Israel ikke har skaffet vaccine til ret mange arabere i de israelsk besatte områder.
En statsminister skal naturligvis tage derhen, hvor hun vil, også for at skaffe vaccine. Men det er et paradoksalt tidspunkt at tage til Israel på, netop når man gerne vil have danske arabere i tale for at få dem til at forstå betydningen af corona-regler og test. Det er sjældent, man får nogen i alvorligt i tale ved kraftig og synlig omfavnelse af deres ærkefjende.
Af Esben Agerlin Olsen
