Af Per Stig Møller, tidligere udenrigsminister, kulturminister, miljøminister og formand for Konservative
»For at realisere oplysning kræves ikke andet end FRIHED, og det endda den mest uskadelige af alt, der kan kaldes frihed, nemlig frihed til: i alle offentlige sager at gøre brug af sin fornuft. Men nu hører jeg råb fra alle sider: »Tænk ikke!« Officeren siger: »Tænk ikke, men exercer!« Finansministeren: »Tænk ikke, men betal!« Præsten: »Tænk ikke, men tro!« Her er der overalt indskrænkninger i friheden«.
Således beskrev den tyske filosof Immanuel Kant i 1784, hvad oplysning er. Uanset hvad øvrigheden befaler, skal det frie menneske bruge sin fornuft.
Det var faktisk det krav, der i sommeren 1945 blev stillet med tilbagevirkende kraft til alle dem, der nok havde fulgt regeringens opfordring til at optræde venligt over for den tyske besættelsesmagt, men ikke burde have gjort det.
Nok hyldede regeringen i juli 1940 »de store tyske sejre«. Nok opfordrede den amtmændene til at pleje omgang med de tyske spidser og fremmede den dansk-tyske forening for at have kulturelt samkvem med dem. Nok tillod den erhvervslivet at handle med tyskerne og arbejderne at arbejde for dem.
Nok gav den officererne orlov og pension for at gå ind i Frikorps Danmark, som generalen sendte af sted fra Hovedbanegården med honnør. Nok deltog den i mindehøjtideligheden for korpsets faldne leder, Schalburg.
Nok opfordrede den danskerne til at angive sabotørerne og politiet til at fange dem....
