Uklar erstatning for Brexit-tabte kvoter: I horisonten lurer bankmanden

(Foto Danmarks Fiskeriforening)

Det sker sjældent, at en minister udtrykker ønske om, at hans modpart sad i hans stol. Det skete imidlertid onsdag, da fiskeriets minister Rasmus Prehn (S) på et samråd skulle udrede den erstatning eller mangel på erstatning, som danske fiskere får på grund af Brexit.

Han mente, at Torsten Schack Pedersen (V) og medspørger Erling Bonnesen (V) skabte lovlig meget polemik om sagen. Han håbede, at de en dag kunne prøve at være fiskeriminister.

“Det kunne være rigtigt spændende”, sagde Rasmus Prehn, uden at efterlade et klart indtryk, at han lige nu var i gang med at udføre en drømmeopgave.

Brexit kostede danske fiskere kvoter, som de havde købt for store summer. Får de dem erstattet og hvor meget, lød spørgsmålet onsdag.

Svaret stod ikke knivskarpt, men ministeren kunne dog forsikre, at fiskerne ikke får fuld erstatning.

“Det bliver ikke 1:1 kompensation. Det er ikke sådan, at man krone til krone får det igen, man har tabt”.

Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) under samrådet. Foto fra Folketingets tv.

EU’s regler om statsstøtte står i vejen for, hvor meget fiskerne kan få, forklarede han. Der kan blive tale om noget direkte støtte, men hvor meget det bliver, kunne han ikke sige. Det skal først stå klart, hvor meget der skal gå til ophugning og oplægning af de to milliarder kroner, som Danmark får fra EU i anledning af Brexit og fiskeri.

Hvis Danmark bryder reglerne om statsstøtte, risikerer fiskerne at skulle betale en masse tilbage senere hen, forklarede Rasmus Prehn. Det...

Artiklen kan læses med abonnement. Skriv til abonnement@nordtinget.dk