(Foto: Robin Skjoldborg/Visitdenmark)
Der tales slet ikke så meget svensk og norsk på de nordjyske restauranter, muséer og strande, som direktøren for Destination Nord godt kunne tænke sig.
Turisterne fra de store nabolande har endnu ikke reageret særligt synligt på en historisk stor kampagne, som skulle trække dem til, fortæller Tonny Skovsted Thorup, administrerende direktør for Destination Nord.
Trods rigeligt med sol truer en del skyer i den økonomiske vejr-app for udenlandsk turisme. Den udgør normalt 40-45 procent af turistomsætningen i Nordjylland. Sidste år meldte stort set alle attraktioner om store fald i besøgstallet. Det kan kan blive værre endnu i år, frygter turisme-direktøren.
“Museer og zoologiske haver ligger under sidste år. Kravet om coronapas udfordrer,” siger Tonny Skovsted Thorup.
“Hvis vi skal ramme samme niveau, som sidste år, skal vi have en god august og september. Vi er kommet for sent i gear. Restriktionerne er lempet så sent, at vi har meget at indhente,” siger direktøren i telefonen under en gåtur i Skagen.
Her er det godt nok ikke til at få hotelværelse lige nu, men der er plads i Frederikshavn og god plads i Aalborg, fortæller han.
Et sommerhus skal man være være heldig for at finde ledigt lige nu, da mange danskere selv holder ferie i Danmark. Nordjylland er den landsdel som har den største andel af danske feriegæster.
Det er ikke kun de danske...