Ledelsen for de danske specialstyrker, jægerkorpset og frømandskorpset, som har base i Aalborg, foreslog i god tid, at der skulle laves en militær evakueringsplan for danskere og afghanske hjælpere, når Danmark trak sine udstationerede soldater ud sidst i juni.
Det blev afvist af Udenrigsministeriet, ifølge forsvarsmediet Olfi.
I stedet er det blevet til en kaotisk og improviseret evakuering, som ikke har fået alle med, efter at Taleban har magten i Afghanistan de seneste dage.
Den tidligere, socialdemokratiske udenrigsminister Mogens Lykketoft sagde allerede 28. juli i et interview i Information, at “det er tydeligt, at Taleban faktisk vil tage det meste af landet i sin besiddelse.”
Han kunne godt tænke sig, at der var lavet en flugtplan noget før, siger han tirsdag til Nordtinget.
“Det er jo ganske åbenbart, at de allesammen er blevet overhalet – måske ikke militæret – men Udenrigsministeriet er blevet overhalet af, hvor hurtigt det hele er gået. Det er alle jo blevet. Men det havde været dejligt, hvis der havde været noget plan noget tidligere.”
Støt Nordtinget med et abonnement
En anden tidligere udenrigsminister, den konservative Per Stig Møller, har beskyldt den nuværende socialdemokratiske statsminister, Mette Frederiksen, for føre “amatøragtig udenrigspolitik”.
Hertil spørger Mogens Lykketoft, om det havde været så meget anderledes, hvis Per Stig Møller havde stået i spidsen for udenrigspolitikken nu.
“Det tror jeg såmænd ikke,” siger Mogens Lykketoft.
Han var udenrigsminister, da New York og Washington 11. september 2001 blev angrebet af al-Qaeda, som havde base i Afghanistan. Den daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) sagde til amerikanerne, at “vi er med jer hele vejen”.
Han udskrev valg, som blev vundet af Anders Fogh Rasmussen (V).
Per Stig Møller var udenrigsminister, da den nye borgerlige regering i december 2001 besluttede at sende specialstyrker ind i Afghanistan for at støtte USA i kampen mod Taleban, som gav husly til al-Qaeda.
Den beslutning var Mogens Lykketoft ikke nogen varm tilhænger af. Havde han bestemt dengang, havde danske soldater ikke deltaget i krigshandlinger, siger han.
“De få uger jeg endnu var udenrigsminister gik jeg ind for, at vi skulle deltage i en fredsbevarende styrke i Kabul. Men Anders Fogh var jo meget opsat på, at vi skulle have del i skarpe aktioner, som han sagde – med først at sende specialtropper ud og senere den endnu mere og frygteligt tabsgivende aktion i Helmand provinsen, hvor vi faktisk kom ud i et område, hvor Taleban stod meget stærkt, men hvor regeringen (den afghanske, red.) aldrig havde haft rigtig kontrol,” siger Lykketoft.
Aftalt overgivelse
Den afghanske hærs hurtige nederlag til Taleban var reelt en overgivelse, skriver den amerikanske avis The Washington Post tirsdag.
“De seneste dage og uger har Talebans ledere brug en kombination af kontanter, trusler og løfter om nåde til at overtale den afghanske regering til at lægge våbnene,” skriver avisen.
De mindst blodige dage
Mogens Lykketoft har noteret sig, at de seneste dage i Afghanistan har været nogle af de mindst blodige de seneste 20 år. Den afghanske hær har ikke kæmpet.
“Hele hærenheder og politienheder har overgivet sig. Hele regeringshæren har først og fremmest været folk, der skulle have en løn. De har ikke haft nogen særlig loyalitet mod styret. Det er sammenbruddet også udtryk for,” siger den tidligere udenrigsminister, som også har været finansminister.
“Der er pumpet en masse penge ind i at opretholde en tilsyneladende meget stor sikkerhedsstyrke. Men man har ikke lært den at optræde på egen hånd.” siger Lykketoft.
“Jeg har hæftet mig ved alle årene, hvor svært det har været at få stillet en tilstrækkeligt slagkraftig afghansk hær op. Det har været et problem hele tiden.”
Af Esben Agerlin Olsen