Politiet havde rigtigt travlt, da regeringen 3. november sidste år besluttede, at alle mink skulle aflives på grund af corona-virus.
Nogen havde misforstået beslutningen ret kraftigt eller ramt tasterne i meget forkert rækkefølge, da der blev skrevet en powerpoint præsentation til et møde dagen efter beslutningen.
Mødet var om eftermiddagen 4. november i den Nationale Operative Stab, NOST, som politiet står i spidsen for.
“Der er nu truffet politisk beslutning om, at hele Danmark skal afvikles”, stod der.
Altså hele Danmark, ikke bare minkbranchen. Den ultimative nedlukning.
Ingen rettede den alarmerende tekst. Den blev sendt videre til rigspolitichefen fra en direktør i Fødevarestyrelsen, mens statsministeren holdt pressemøde om masseaflivningen af mink om eftermiddagen 4. november 2020.
Den Nationale Operative Stab under Rigspolitiet skulle lede “Operation dyret skal dø”.
Rigspolitichef Thorkild Fogde er en af dem, der skal afhøres i Minkkommissionen i januar.
Han bliver den sidste i rækken af politifolk, som skal vidne om de såkaldte action cards, hvor der stod, hvad politifolk konkret skulle sige til minkavlerne om aflivning.
Podcast om minksagen med Nordtingets redaktør
Den store gåde er sætningen til minkavlere, som afviste at lade myndighederne komme ind på deres farm.
Hvis de sagde nej til at lade myndighederne kommer indenfor, fik denne besked, som de opfattede som en trussel:
“Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?”
Det særligt problematiske er, at politiet blev ved med at bruge denne formulering, efter at det stod klart, også offentligt, at der ikke var lovgrundlag til at kræve usmittede dyr aflivet uden for risikozonerne.
Vildledende
Advokat Claus Guldager, som har undersøgt sagen, kalder det “dårlig kommunikation” og “vildledende oplysninger”.
Der er også tale om “forsømmelse”, fordi politiet ikke har fulgt sine egne regler om godkendelse og kontrol af kvalitet og jura, skriver advokaten i sin 453 siders redegørelse.
Han har ikke fundet holdepunkter for, at rigspolitichefen var indblandet i den første, problematiske udgave af actioncardet.
Thorkild Fogde afviser selv ethvert kendskab. Men har han forsømt noget ved ikke at interessere sig for, hvordan ordren om aflivning blev udført ?
Hvordan gik det til ?
Hvordan kunne det gå til, at der blev skrevet så vildledende tekst i action card’et, som politiskoleelever, skulle læse op? Og hvorfor blev brugen af teksten ikke stoppet i en fart?
Først 10. november blev action card’et korrigeret. Derefter stod der ikke længere, at beslutningen var truffet, og at dyrene ville blive aflivet alligevel, hvis minkavlerne ikke samarbejdede. Det fremgår af advokatundersøgelsen.
Allerede 5. november meddelte en afdelingschef i Justitsministeriet til departementchef Johan Legarth, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink.
Under sin første afhøring i kommissionen huskede han ikke samtalen på den måde. Han afviste heller ikke, at det kunne være rigtigt, da han har stor tiltro til den pågældende afdelingschef.
Departementchef Johan Legarth skal afhøres igen 5. januar. Måske er han kommet i tanke om noget mere efter første afhøring.
Minkavlernes formand, Tage Pedersen, mener, at departementschefen havde en usædvanlig dårlig hukommelse under den første afhøring.
“Han kan jo ikke huske noget som helst. Det er synd for ham. Han er jo ikke så gammel. Det er da synd, at han har mistet hukommelsen så hurtigt”, lyder det fra Tage Pedersen, muligvis ironisk.
Ifølge et dokument i sagen sendte andre embedsmænd besked til departementschefen om problemer med lovhjemmel om aftenen 5. november.
Skriftlig besked
Selv siger departementschefen, at han først blev klar over problemerne 8. november. Men det var altså først 10. november, at politiet rettede action card’et til.
Både Johan Legarth og rigspolitichef Thorkild Fogde var dengang forholdsvis nye i deres stillinger, som de begge tiltrådte 1. marts 2020 – halvanden måned efter at en anden central person i sagen, Barbara Bertelsen, var begyndt som departementschef i Statsministeriet.
Alle tre havde altså under et års erfaring i deres job, da minksagen brød løs. De ikke prøvet deres nye job, inden verden fik corona. De stod på næsten samtidig med krisen.
Den mere erfarne justitsminister, Nick Hækkerup (S), afviser også at have noget som helst med sagen om action card at gøre.
Han siger, at Justitsministeriet allerede 5. november meddelte Rigspolitiet, “at der ikke er hjemmel til at foretage aflivning uden for smittezoner.”
Det stemmer med, hvad Minkkommissionen har hørt, at den underordnede afdelingschef meddelte sin departementschef.
Foreløbig ser det ud til, at afgørende beskeder ikke er gået videre til de rigtige personer i det rigtige tempo eller blevet misforstået. Det er skidt under en krise.
Vidner fra Justitsministeriet har tidligere fortalt for Minkkommissionen, at der var panik i ministeriet, dagen efter regeringsbeslutningen. Det var svært at få at vide, hvad den egentligt bestod i.
Power point præsentationen er en af de mest vidtgående fortolkninger, som selv i Moskva ville være vidtgående under den kolde krig.
Mange vidner har fortalt om ekstremt højt tempo og meget lange arbejdsdage statsadministrationen i efteråret 2020.
Men det har alligevel undret Minkkommissionen, at tempoet var så højt, at politiet ifølge dokumenter kendte regeringens beslutning, flere timer INDEN den blev truffet om aflivning af alle mink.
Det fremgår af et notat fra samme NOST.
En politiinspektør har som vidne forklaret, at man bare ville være forberedt. Han kunne ikke forklare, hvorfor politiet kun var forberedt på netop dette udfald og ikke på de to muligheder, som rent faktisk var beskrevet i materialet til regeringsmødet.
De to beskrevne modeller – dvale eller nedlukning – var der heller ikke hjemmel til. Det kom dog ikke til diskussion under det afgørende regeringsmøde 3. november 2020.
Der er en del brikker, der ikke passer sammen.
En regering kan godt beslutte sig for noget, selv om den ikke har lovhjemmel endnu. Men den må ikke begynde at udføre det, før loven er på plads. Den må selvsagt heller ikke fortsætte ulovligheden, når den bliver klar over det.
En bilist, der opdager, at han kører for stærkt, skal sætte farten ned, så det stemmer med skiltene. Det gjorde regeringen eller myndighederne ikke, da de opdagede, at de ikke havde lov til det, de gjorde.
I stedet for at sætte farten ned, så ændrede de fartgrænsen på skiltene, så de stemte med hastigheden. Det tog dog noget tid, at få loven til at stemme med det, der allerede var sket.
Loven, som tillod aflivningen, kom først lang tid efter at alle mink var døde. Den blev vedtaget lige før jul sidste år, 21. december.
Af Esben Agerlin Olsen
