ANALYSE
Statsminister Mette Frederiksen (S) vil ikke længere forbindes med corona, de trættende restriktioner og den kostbare minksag, som hun risikerer, at vælgerne husker til det valg, som skal finde sted senest næste år, 2023.
Den tidlige coronas meget gode meningsmålinger er slut for hende. Hun er ikke længere sikker på, at næste valgresultat bliver bedre end det i 2019.
Hun havde brug for at vise sig som en, der også kan slække på tøjlerne.
I stedet for at tale om strammere restriktioner talte hun derfor i sin nytårstale om at slække at slække regler for skoler, institutioner og plejehjem for de kommuner, der ønsker det.
Ned med det overflødige bureaukrati var meldingen fra hende som fra en meget lang række tidligere statsministre – som en forudsigelse af, at det måske heller ikke lykkes denne gang.
Hun talte endda om at slække en smule på udlændingepolitikken, så nødvendig arbejdskraft kan komme til landet.
Det kom Radikale Venstre og den borgerlige fløj i møde, selv om det er uklart, hvordan det skal ske, hvis regeringen stadig ikke vil sænke det høje lønkrav for dem, der skal kunne komme til Danmark fra lande uden for EU.
Hun talte også om at flyve grønt og lægge afgift på CO2 udledning. Det lød som en hilsen til alle regeringens støttepartier, selv om det ikke stod klart, hvor meget storudlederen landbruget er med i CO2 planen.
Ikke bare uklart, men helt fraværende, var en omtale af de ændringer i det offentlige ydelser, som både SF og Enhedslisten kræver for især at mindske fattigdom blandt børn. Det blev omgående kommenteret af Enhedslisten.
De loyale støttepartiers behov for at markere sig vil vokse jo nærmere valget kommer, så de huskes som en dørmåtte for regeringen.
Enhedslisten er presset af, at det svenske søsterparti Vänsterpartiet har vist, at man godt kan få noget ud af føre sine trusler ud i livet, hvis regeringen går for langt i tage tage støtten for givet.
Det indebærer så også den risiko, at der kommer valgt, som bringer de borgerlige til magten og bedre støtte tl børnefamilier endnu længere væk.
Vänsterpartiet havde held med sin manøvre. Det væltede regeringen, fjernede den frie husleje, som den var modstander af – og genindsatte den socialdemokratiske regering.
Af Esben Agerlin Olsen
Læs også: Norges statsminister sagde “fællesskab” 12 gange – Danmarks sagde det én gang
