To af de tre nordjyske folketingskandidater for Moderaterne (M) har rødder, som når langt uden for Danmark, til Afghanistan og Iran. De er trætte af udlændingepolitikken i Danmark.
Den tredje kandidat er fra Skagen og Støvring. Han vil nødigt tale om dansk flygtningelejr i Rwanda. Til gengæld har han en klar holdning til en ny motorvej over Limfjorden. Det vender vi tilbage til.
Først udlændingepolitikken, som betyder meget for Mohammad Rona. For tre årtier siden kom han som fem-årig med sine forældre til Danmark fra Afghanistan.
Han voksede op på den københavnske vestegn men erklærer sig nu som omvendt til nordjyde med stor kærlighed til Aalborg.
Han arbejder i et it-firma i Randers og stiller op for Moderaterne i Nordjylland efter at have fundet ud af, at han er god til at fortælle om sin holdning til udlændingepolitik. Den er stram og debatten unuanceret, mener han.
Lars Løkke Rasmussen ville gerne lytte til ham. I juni sidste år mødtes de på restaurant Kystens Perle i Aalborg. De snakkede en times tid om udlændingepolitik.
“Jeg syntes, at jeg var kommet ret langt ved at få en tidligere statsminister til at lytte,” siger Mohammad Rona.
Den sommer tog han beslutningen om at gå ind i politik og ikke bare skrive klummer.
I søndags, grundlovsdag 5. juni, var Mohammad Rona med til at stifte det nye parti, som han holdt tre minutters tale for.
Det er tonen og generaliseringerne i udlændingedebatten, som er gået galt, mener han.
“Den måde, vi har talt om medborgere på og skåret alle over en kam,” siger han.
“Mange gør det godt med job og uddannelse,” siger dansk-afghaneren, som er træt af at blive sammenlignet med nogen, der sætter sig udenfor eller spiller ofre.
Støjberg slut
I mange år, da Lars Løkke Rasmussen var Venstres formand, var Inger Støjberg billedet på Venstres udlændingepolitik.
Den måde at køre tingene på er Lars Løkke færdig med, mener Mohammad Rona.
I sin tale på det stiftende møde sagde Rona:
“Da Inger Støjberg forlod Venstre, husker jeg tydeligt, hvordan Venstre skyndte sig at holde et pressemøde dagen efter for at sige, at de fortsat var hårde. Folk måtte ikke tro, at de var blevet slappe drenge i klassen. Det er ikke måden at gøre det på.“
Moderaternes program prøver at omfavne folk som ham uden at glemme “fast og fair” udlændingepolitik, som Støjberg gik forrest med. Nu skal den også været “fornuftig”.
“Jeg savnede et parti med en liberal tankegang og en fast, fair og fornuftig udlændingepolitik – en retning som skal give mening. Det parti findes nu,” sagde Mohammad Rona i sin tale.
Her går han et skridt videre end Mattias Tesfaye (S), som nøjedes med som udlændingeminister at sige, at udlændingepolitikken skulle være stram uden at være skør.
I Moderaternes program står der, at “Vi værdsætter den indvandring, som beriger, men som også respekterer vores kultur”.
Programmet giver eksempler på, at Danmark gennem historien har modtaget religiøst forfulgte huguenotter, herrnhuter og jøder, som blev integreret, men bevarede deres eget præg.
I de seneste årtier har der imidlertid været en del indvandring fra lande med en meget anderledes kultur, som desværre i nogen grad skabt mulighed for parallelsamfund, mener Moderaterne.
Ud over at tale pænere, vil Moderaterne indføre et point-system efter canadisk forbillede, så for eksempel uddannelse kan give adgang til at arbejde i Danmark.
Der er dog grænser. De FN-anerkendte kvoteflygtninge vil Moderaterne begrænse antallet af. Venstre-regeringen med Lars Løkke Rasmussen i spidsen stoppede for kvoteflygtninge i 2016.
Trods råberi fra den socialdemokratiske regerings støttepartier har den holdt antallet af kvoteflygtninge kraftigt nede. Det er blevet til i alt 235 kvoteflygtninge for årene 2020, 2021 og 2022 frem til 1. maj.
Mohammad Rona håber ikke, at udlændingepolitik bliver et stort emne igen. Han vil åbne for arbejdskraft udefra, fordi der mangler både hænder og hoveder, i sundhedssektoren, på plejehjem og i it-sektoren.
“Hvis vi sylter det for meget, kan det gå ud over vores velfærd,” siger han.
I stedet håber han, at klima og miljø bliver det store tema. Lettere forhold for iværksættere ligger ham også meget på sinde.
Imod Rwanda-projektet
Mohammad Rona har tidligere stemt radikalt. Den anden af Moderaternes nordjyske kandidater, Dina Mofidi, har en kort overgang været medlem af Radikale Venstre, som traditionelt gerne vil danne bro over midten i dansk politik, lige som Moderaterne gerne vil.
Dina Mofidi er snart 24 år og i gang med kandidatgraden i politik og administration på universitetet i Aalborg.
Hendes forældre er fra Iran. Da hendes far kom til Danmark i 80’erne var retorikken en anden og bedre, fortæller hun.
“Man tog mere imod indvandrere med glæde”.
Det var en fordel for Danmark, mener folketingskandidaten.
“Hvis man følger sig mere velkommen, er det klart, man vil gøre en større indsats. Hvis du hele tiden får at vide, at du gør det dårligt og vi vil ikke ikke have dig, så påvirker det lysten til at blive integreret, siger Dina Mofidi.
Socialdemokratiet har været dygtig til at få en masse vælgere fra Dansk Folkeparti ved at ændre sig retorik væk fra den gamle, som hun syntes bedre om.
Når det kommer til regeringens projekt med at sende asylansøgere til en lejr i Rwanda er hun meget imod.
“Jeg synes bare ikke, at man skal behandle mennesker på den måde. Vi kan godt bruge arbejdskraft udefra. De kan ikke lære vores kultur i Rwanda,” siger folketingskandidaten.
“Jeg er meget for åbne grænser, hvis de kan arbejde i Danmark og overholde værdier og regler.”
Hendes eget fokus ligger ellers på sundhedsområdet, hvor hun er ekspert som patient. En autoimmun sygdom har kostet hende det mest af synet på det ene øje.
Det kunne måske være reddet, hvis hun samspillet mellem forskellige faglige afdelinger havde været bedre og nogen havde taget mere ansvar, mener hun.
Til gengæld har hun fået stort indblik i et sundhedsvæsen, hvor journaler for eksempel ikke når frem til de rigtige. Selv har hun oplevet, at hun efter at have taget turen til Rigshospitalet i København med sin egen telefon måtte vise lægen sin egen adgang til sin journal på sundhed.dk
Hun tror, det vil blive bedre, hvis regionerne bliver nedlagt. Sundhed er klart det område, hun er mest inde i.
“Jeg er ikke supervidende om Arne-pension”, siger hun.
Kandidaten fra Støvring
Kristian Klarskov hedder den tredje nordjyske kandidat for Moderaterne. Den 46-årige iværksætter stammer fra Skagen, bor i Støvring og har været med til at udvikle den nye partis vækst- og iværksætteripolitik. I 2011 stillede han forgæves op for Konservative.
Han peger også på manglen på kloge hoveder. Han vil holde udenlandske studerende i Danmark i nogle år efter endt uddannelse ved at ændre på SU, Statens Uddannelsesstøtte. Det skal være lån og fuldt skattefradrag, når lånet tilbagebetales efter endt uddannelse.
Han vil også gerne have en lavere grænse for den løn, som giver adgang til landet – et forslag som netop er nedstemt i Folketinget.
Men det er trist, at en kok eller en anden savnet specialist ikke kan komme til Danmark, fordi det kræver en høj løn, mener han.
“Vi siger for ofte nej til folk, der kan yde noget,” siger Kristian Klarskov.
Tilsvarende mener han, at Danmark går glip af arbejdskraft på grund af Arne-pensionen.
“Når man ser på manglende arbejdskraft, og at vi lever længere, så synes jeg, den er lidt malplaceret,” siger han uden dog at kræve den fjernet fra dem, der allerede har fået den tildelt.
Det var bedre med den tidligere ordning, hvor det individuelt bedømt, om en person var for slidt til at kunne arbejde, mener kandidaten.
Når det gælder asylstramninger, synes han, at der er gået lidt auktionshus i det.
“Man vil gerne tækkes vælgerne og overbyder på populære områder, og giver stramninger”, siger Kristian Klarskov.
Lige som Mohammad Rona har han bemærket, at Venstre udsendte en pressemeddelelse om, at Venstre stadig var de hårde nysere, selv om Inger Støjberg havde forladt partiet.
“Det menneskelige er ved at forsvinde lidt i flygtningedebatten. Tonen er hård,” siger Kristian Klarskov.
“Man er gået over grænsen for, hvad danskerne er kendt for,” siger han og peger på, at ukrainere modtaget med stor velvilje.
Når det kommer til det konkrete spørgsmål om en lejr i Rwanda, vil han helst lade en ekspert i partiet svare. Det er uden for hans felt. Personligt er han i tvivl om, hvorvidt asylansøgere kan behandles ordentligt i Rwanda. Det bekymrer ham, hvordan det hidtil er gået med menneskerettighederne i landet.
På et helt konkret nordjyske emne er han meget præcis. Det gælder den planlagte motorvej over Limfjorden og den naturskønne ø Egholm.
Det bliver et nej tak fra Kristian Klarskov, rent personligt, for han ved ikke, om partiet har udviklet en holdning i den sag.
“Vi skal ikke ødelægge Egholm,” siger han.
Det er mest logisk, at den kommende motorvej over Limfjorden bliver i den østlige ende af Aalborg, mener kandidaten, som gerne vil bevare Nordjylland som et vidunderligt sted med stilfærdige og fornuftige mennesker.
Af Esben Agerlin Olsen
