(Foto Schorle, Wikimedia)
Det lange liv leves på øer. Vi vidste det godt fra Sardinien, hvor de spiser sundt og bevæger sig flittigt rundt uden stress. Usædvanligt mange bliver pænt over 100 år gamle.
Hvis du ikke er så skarp til italiensk eller bare ikke har lyst til at flytte så langt som til øen i Middelhavet for at få et langt liv, så fortvivl ikke.
En række danske øer kan også noget, som ejendomsmægleren ville sige. Det kan endda underbygges af et opslag i Statistikbanken hos Danmarks Statistik.
I Nordjylland er Læsø og Morsø gode bud på et langt liv. Her er henholdsvis 0,06 procent og 0,05 procent af borgerne over 100 år gamle. Det er over det dobbelte af gennemsnittet for hele landet, 0,02 procent.
Ok, det betyder noget for statistikken, at der ikke bor så mange på øerne. Læsøs gode resultat er leveret af en enkelt borger over 100 år.
På Mors var der imidlertid hele 10 borgere over 100 år pr. 1. juni i år.
Danske sydhavsøer
De danske sydhavsøer Ærø og Langeland leverer endnu flere af de modne danskere end de nordjyske øer i forhold til befolkningstallet.
På Ærø er 0,07 procent af befolkningen over 100 år. På Langeland er tallet 0,06 procent. I antal er det henholdsvis fire personer og otte personer.
Hvis ø-livet ikke frister, er Hørsholm et godt bud på et langt liv. I den rige kommune nord for København er 0,05 procent af borgerne over 100 år.
I det hele taget tyder noget på, at det kan betale sig at bo i en rig kommune – eller...