Analyse af Esben Agerlin Olsen
På få år er vælgernes tillid til politikerne og samfundssystemet faldet drastisk.
Næsten halvdelen af danskerne har mistet tillid til retssystemet, politikere og den offentlig administration de senere år, skrev Justitsministeriet mandag.
Tilsyneladende er det ikke kun vælgerne, som mangler tillid til politikerne. Politikerne har heller ikke tillid til hinanden.
Mandag var den “røde” side i Folketinget alene om at aftale at nedsætte et demokratiudvalg, som skal undersøge tillidskrisen og komme med forslag. Det gælder også særlige rådgivere og embedsmænds arbejde for ministre, der skal optræde i erhvervsklubber.
Udvalget kommer, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) er blevet voldsomt kritiseret for være enerådig, selv om hendes parti kun har opbakning fra en fjerdedel af vælgerne.
De borgerlige partier har ikke villet være med til det nye udvalg, som kunne begrænse deres mulighed for fortsat at kritisere Mette Frederiksen for at være “magtfuldkommen”. At være med til at oprette udvalget er en slags accept af, at det kan løse problemet.
Rådføringspligt
Partierne bag aftalen er også enige om, at regeringen får pligt til at rådføre sig med de andre partier under en alvorlig krise. I corona-tiden blev regeringen skarpt kritiseret for at køre solo. Vigtige dokumenter nåede så sent frem, at de andre partier ikke havde en chance for at læse dem, inden der skulle stemmes.
Demokratiudvalget skal “sætte fokus på tilliden til det politiske system”, hedder det i pressemeddelelsen fra Justitsministeriet.
Den formulering findes imidlertid ikke i selve kommissoriet for udvalget. Det indleder tværtimod med at understrege, at de enkelte ministre har ansvar for deres eget ministerium, og at statsministeren ikke er “i et retligt overordnelsesforhold til de øvrige ministre.”
Det understreges altså slet skjult i begyndelsen af kommissoriet, at det ikke var statsminister Mette Frederiksen (S) skyld, at minksagen gik galt, selv om hun ledede det afgørende møde i sagen. Og selv om hendes departementschef blandede sig direkte i formuleringen i de papirer, som blev lagt frem for regeringens koordinationsudvalg – dog uden at mødelederen gav dem tid til at læse dem og dermed læse, at der var et problem med lovhjemmel til at aflive alle mink.
Hvad mange anser som det store problem i statsadministrationen skal altså ikke under lup.
Dele af det røde flertal bag demokratiudvalget lyder da heller ikke vildt begejstret for nedsættelsen.
SF ville gå længere og forbedre offentlighedsloven og have en “cool off-periode for ministre.” Sådan bliver det ikke, og Inger Støjberg (DD) kan blive minister, selv om hun afsonede en fængselsdom tidligere i år.
Radikale Venstre ser demokratiudvalget som et lille skridt på vejen, mens Enhedslisten kalder det et vigtigt skridt. For justitsminister Mattias Tesfaye (S) er der tale om en “tilstandsrapport”. For Alternativet er der tale om “produktudvikling”.
Det dufter ikke af lyst til oprydning og udluftning i systemet, som så mange danskere har mistet tilliden til.
Tværtimod peger pressemeddelelse fra Justitsministeriet på problemer med borgerne. Politiets Efterretningstjeneste (PET) har for første gang har talt om “antimyndighedsekstremisme”, hedder det.
Ministeriet skriver imidlertid ikke noget om kritikken af PET for den kontroversielle anholdelse af den nu tidligere leder af den anden spiontjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste.
Ministeriet skriver heller ikke noget om, at dets egen departementsche, Johan Legarth, netop har fået en irettesættelse i forbindelse med minksagen. Her lod han sig instruere af departementschefen i statsministeriet, Mette Frederiksens højre hånd, Barbara Bertelsen, som slap med en advarsel i samme sag. Begge departementschefer kunne begge arbejde videre med en anmærkning i papirerne.
Deres “straf” var efter anbefaling fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, som rangerer lavere end Statsministeriet. Den blev godkendt af statsmisteren.
