Meningen med at aflive alle mink i efteråret 2020 var at bremse corona-smitte.
Men stik mod hensigten førte den ulovlige aflivning til, at den anden corona-bølge i Danmark blev højere, end den ellers ville have været. Flere blev syge. Og tilliden til myndighederne dykkede kraftigt.
Det mener overlæge og professor Jens Lundgren, som er aktuel med bogen “Vild Virus”.
“Hele minksagen fjernede desværre regeringens fokus fra den evidente smittestigning – det er jeg helt overbevist om,” siger Jens Lundgren i bogen, som er skrevet sammen med journalist Lars Igum Rasmussen.
Anden bølge toppede med 964 indlagte covid-patienter 4. januar 2021. Det er næsten dobbelt så mange indlagte som i første bølge, der toppede med 535 indlagte 1. april 2020.
Regeringen handlede for langsomt forud for anden bølge. Det ekstreme forsigtighedsprincip, som blev anvendt under første bølge i foråret 2020, forsvandt i mink og politisk modvind, hedder det i bogen.
Anden nedlukning
Langsommeligheden førte til, at statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde 16. december 2020 pludseligt igen lukkede landet ned, denne gang for julen. Forretninger og storcentre skulle lukke, lige som højskoler og efterskoler.
Pressemødet fik mange til omgående samme dag at gå i butikker, så smittespredningen fik gode vilkår.
Med den anden nedlukning modsagde statsministeren sin egen forudsigelse fra foråret om, at der ikke ville komme komme flere store smittebølger, som ville føre til nedlukning.
Kåre Mølbak, daværende faglig direktør på Statens Serum Institut, havde haft samme optimistiske og forkerte forudsigelse om, at der ikke ville komme flere store smittebølger.
I bogen har Jens Lundgren både forståelse og kritik til Kåre Mølbak. Han forstår, at Mølbak var frustreret over, at fødevaremyndighederne og regeringen ikke tog sig af minksmitten i lang tid.
“Fødevaremyndighederne tænkte vist mere på minkerhvervet end folkesundheden,” siger Jens Lundgren i bogen.
Han blev meget overrasket over pressemødet 4. november 2020, da Mette Frederiksen sagde, at samtlige mink skulle aflives.
Han var ikke orienteret om, der kunne være en minkvariant, som ifølge Kåre Mølbaks ord på pressemødet kunne få pandemien til at “starte forfra igen med udgang i Danmark.”
De allerede kendte minkvarianter var ikke så farlige, at det var nødvendigt at reagere så voldsomt, blandt andet med at sætte næsten 300.000 nordjyder i karantæne.
Seruminstitut holdt data hemmelige
Da Jens Lundgren endelig meget sent 5. november fik information af Kåre Mølbak var der ikke tale om nye mutationer. Det skrev han tilbage til Mølbak. Lundgren bad også om, at Statens Serum Institut lagde sine data frem, så andre specialister kunne vurdere dem.
Data, som ikke var trykprøvet af andre virus-specialister, var blevet overfortolket og overdraget til regeringen, som ifølge Jens Lundgren gik “fuldkommen i selvsving og traf på alt for kort tid en virkelig radikal beslutning.”
Risikovurderingen malede alt for sort et billede.
Seruminstituttet ville ikke dele data, end ikke med deres partnere på Aalborg Universitet. Det var en hemmelig proces, fortæller Jens Lundgren.
Paradoksalt nok havde han selv haft rollen som sortseeren, de andre ikke ville lytte til.
Han havde 1. september 2020 advaret om, at der ville komme en anden smittebølge, som skulle forberedes i “fredstid”. Hans advarsel kom på et videomøde i Region Hovedstaden, men blev altså ikke taget alvorligt.
En af deltagerne i mødet indrømmede senere, at Lundgren blev kaldt negativ og sortseer. Indrømmelsen kom fra regionsdirektør Svend Særkjær, som blev departementschef i Sundhedsministeriet januar 2021.
På den måde oplevede professor Jens Lundgren det samme som de lokale myndigheder i Hjørring, da de forgæves forsøgte at råbe de centrale myndigheder op om smittespredning fra minkfarme allerede i sommeren 2020.
Det endte med den kaotiske aflivning og enorme regning, som er steget fra 19 milliarder kroner til over 20 milliarder kroner.
Berømtheder ved døren
Da smitten steg kraftigt i anden bølge i sent i 2020 oplevede Jens Lundgren det ved, at han flere besøg hjemme ved sin hoveddør af berømtheder og erhvervsfolk, som han ikke kendte personligt.
“De kom for at bede om hjælp til en syg mand eller kone, der lå derhjemme og hostede, og så smuttede jeg lige med over og tilså dem. Jeg kan jo ikke finde ud af at sige nej. På den måde fik jeg indlagt en del alvorligt syge patienter med covid-19 på hovedstadens hospitaler i december, men selvfølgelig kun, hvis de var syge nok,” fortæller Jens Lundgren.
Af Esben Agerlin Olsen
