Debatindlæg af gårdejer og journalist Kjeld Hansen. (Foto Nordtinget.)
Ved gennemlæsningen af regeringsgrundlaget for den nydannede SVM-konstellation aner man allerede konturerne af de første grønne løftebrud. Det skyldes ikke mindst, at miljøets allervigtigste post er betroet Venstre-manden Jacob Jensen.
(Foto Gads Forlag/Maria Roliggaard Andersen)
På et tidspunkt, hvor der er bred enighed om behovet for omgående handling i forhold til det danske landbrug, der domineres af den enorme svineproduktion, lukker man øjnene for de forandringens vinde, der blæser over EU.
Svinekød er yt, sagde EU-Kommissionen i sin seneste rapport, der rækker frem til 2032. Produktionen falder i EU, eksporten ud af EU falder, og – vigtigst – EU-borgernes forbrug af svinekød falder. Alligevel skal dette yndige land udbygges yderligere som hele Europas svinesti.
I denne svære stund indsættes en politiker med flere lig i lasten som samfundets minister for et vrangvilligt landbrug.
Som afsløret af Danmarks Radio modtog Jacob Jensen gennem en årrække som bl.a. Venstres finansordfører 50.000 kroner om året for at sidde i bestyrelsen for det omdiskuterede ørredhavbrug Musholm, selv om han samtidig sad i Folketingets Miljøudvalg og behandlede den lov, der skulle give mulighed for flere havbrug af samme slags.
Han blev kaldt inhabil af antikorruptionsforeningen Transparency International, men den kritik fejede han af banen og fortsatte sin lobbyindsats for flere havbrug.
Jacob Jensen er selv gårdejer og bor på et landbrug ved Tølløse, så efter normale begreber vil han være åbenlyst inhabil, hver eneste gang der skal forhandles økonomiske hjælpepakker eller regulering af EU-støtten, men der deler den nye regering ikke holdning med Transparency International.
Siden sin indtræden i Folketinget i 2005 har Jacob Jensen gang på gang stillet sig bag det konventionelle landbrug, og i regeringsgrundlaget får han fuld opbakning til flere havbrug, flere svin og malkekøer, nye minkfarme, sprøjtegifte og gylle på markerne. Anderledes kan man ikke læse regeringsgrundlagets ord om verdens mest intensive landbrug: »Det er regeringens ambition, at man fortsat skal udvikle – ikke afvikle – den danske fødevareproduktion«.
Læg dertil, at der for 117. gang skal udarbejdes endnu en stor visionsplan for vækst i landbruget, men først med afleveringsfrist i midten af 2024. Indtil da har Jacob Jensen frit slag.
Eller sagt med Greenpeaces klare ord, da de grønne miljøvenner havde fået læst teksten:
»Regeringsgrundlaget er blottet for erkendelse af, at en grundlæggende omstilling af landbruget til en markant mindre animalsk produktion er uomgængelig, hvis vi skal leve op til de nødvendige mål for klima og biodiversitet. I stedet får vi en visionsløs omgang gentagelser af, hvad der allerede står i landbrugsaftalen fra sidste år. At det konventionelle landbrugs interesser rækker dybt ind i regeringslokalerne, ser vi desværre endnu et tydeligt bevis på i dag«.
Første løftebrud: Drikkevandet
Det første store løftebrud, som de nyvalgte ministre skal i gang med at begå, handler om at redde danskernes drikkevand.
Daværende miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) var ellers pavestolt, da han på vegne af V-LA-K-regeringen i 2019 indgik en markant aftale med S, SF, R og DF om at beskytte danskernes drikkevand.
Ellemann-Jensen betegnede dengang aftalen som det, »jeg har lavet i dansk politik, som jeg er mest stolt af«.
Aftalen gik ud på, at de landmænd, der ejer jorden over vores drikkevand, skulle gå frivilligt med til et sprøjtestop. Dog med den klare advarsel, at hvis der ikke var sket nok inden udgangen af 2022, ville aftaleparterne indføre et generelt forbud mod sprøjtegifte nær drikkevandsboringerne, de såkaldte BNBO’er, der står for boringsnære beskyttelseområder.
I dag er Ellemann-Jensens stolthed blegnet. En opgørelse fra Miljøministeriet viser, at kommunerne per 1. november i år vurderer, at i alt 3.004 områder kræver beskyttelse, men heraf er der kun gennemført stop for sprøjtegifte i 151 områder, altså 5 pct. af boringerne.
Står det til landbrugets organisationer, kommer der aldrig til at ske mere i den sag. Foreningen for Grundvandsbeskyttelse (FFGB), der en underafdeling af Bæredygtigt Landbrug, har rundsendt et hyrdebrev til alle danske vandværker, hvori det hævdes, at »der mangler både fagligt og juridisk grundlag for forbud mod anvendelse af godkendte pesticider i BNBO – og på alle andre marker for den sags skyld«.
Svineproducent Peter Kiær, der er formand for Bæredygtigt Landbrug, går et skridt videre. Han skriver i en kommentar til det sølle resultat efter tre års forhandlinger, at »man bør i stedet begynde helt forfra og pille denne ufaglige og nyttesløse regulering af bordet. BNBO har spillet fallit«.
Foreningens chefjurist understreger, at et sprøjteforbud vil blive mødt af sagsanlæg fra foreningen: »Og vi taler om retssager som perler på en snor. Ingen landmand skal have frataget retten til at dyrke sin jord på et både fagligt og juridisk vanvittigt tyndt grundlag«.
Den store lobbyorganisation Landbrug & Fødevarer er også begyndt at synge samme sang. Formanden, svineproducent Søren Søndergaard, hævder i sin klumme i Avisen Danmark, at »de spor af pesticider, der findes, er altovervejende fra gamle og for længst udfasede midler. Det, man ofte kalder fortidens synder, fra en tid, hvor myndighederne ikke havde fokus på konsekvenserne af de nye sprøjtemidler«.
En fælles front af landbrugslobbyister har opfundet deres egen fortælling om det rene vand, og ingen Venstre-politiker med så usikker en base som Jakob Ellemann-Jensen vil drømme om at gå op imod dem. Så hellere et grønt løftebrud.
Og sådan bliver det. Mette Frederiksen har solgt danskernes drikkevand for at få Venstre med om bord. Væk er truslen om lovindgreb, som det ellers var aftalt af Jakob Ellemann-Jensen med alle Folketingets partier i 2019, og væk er Mette Frederiksens løfte om 200.000 hektar sprøjtefrie grundvandsparker, som hun fremførte under valgkampen.
I regeringsgrundlaget lyder den lakoniske meddelelse om løftebruddet: »Regeringen vil derfor straks tage initiativ til en akut plan for at beskytte boringerne (BNBO-områder), hvor vi skal sikre, at alle parter gør en stor indsats, og der er incitament til at omstille«.
Et opgør med det giftbaserede landbrug skal til for at redde det rene drikkevand, og uden sprøjtegiftene tvinges også svineindustrien til at sadle om, som det allerede sker i Tyskland og Holland.
Landbruget er største klimasynder
Så er der klimakrisen i sin helhed. Det er vores generations største udfordring, hedder det i regeringsgrundlaget, og landbruget er Danmarks suverænt største klimasynder, så derfor er der ingen vej uden om en afgift på erhvervets udledninger af klimagasser.
Men ifølge regeringsgrundlaget skal afgiften udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, så konkurrenceevnen ikke forringes, og der ikke flyttes arbejdspladser ud af landet. Eller sagt ligeud: Afgiften må ikke betyde noget som helst.
Plante- og dyrearter uddør hurtigere
Endelig er der natur- og biodiversitetskrisen, hvor plante- og dyrearter uddør hurtigere end nogensinde. Her er det den politisk erfarne Magnus Heunicke (S), der som miljøminister skal gøre den store forskel, men regeringsgrundlaget levner ham ikke mange handlemuligheder. Det meste handler om planer og visioner: en ny lov om natur og biodiversitet, en ny havplan og en ny skovplan.
Venstre bøjer nakken et sted
Dog er der de omdiskuterede naturnationalparker. Her har Venstre bøjet nakken og brudt sit løfte om at nedlægge dem. Tværtimod skal Heunicke gennemføre de 15 besluttede naturnationalparker, evaluere dispensationsmuligheden fra dyrevelfærdsloven og etablere lokale bestyrelser. Og hvis han vil, kan han udpege yderligere op til 5 nye naturnationalparker.
SVM-regeringen ser sig selv som en reformregering, der ønsker at forme fremtidens Danmark. Imidlertid rummer regeringsgrundlaget ingen forslag til en grundlæggende reform af dansk landbrug, og denne manglende erkendelse står i skarp modsætning til EU-Kommissionen, der har meldt ud, at sprøjtegiftene skal væk, hvis faldet i biodiversitet skal stoppes.
Planen er at halvere medlemslandenes forbrug inden 2030. »Vi må sænke brugen af kemiske pesticider for at beskytte vores jord, luft og mad – og vores borgeres sundhed«, lød det fra EU-kommissæren ved præsentationen i sommer.
De ord kunne have været den nye SVM-regerings pejlemærke for de ’store varige forandringer’, som ellers er varslet i den ene skåltale efter den anden.
Et opgør med det giftbaserede landbrug skal til for at redde det rene drikkevand, og uden sprøjtegiftene tvinges også svineindustrien til at sadle om, som det allerede sker i Tyskland og Holland.
En omlægning til giftfrit landbrug ville også kunne genrejse respekten for den danske landmand. En visionær reformator ville pege på at gøre Danmark til det første land i verden, hvor hele landbruget er giftfrit. I stedet får vi nu løftebrud på løftebrud.
Bare vent og se.
