(Per Clausen tegnet af Johanne Schmidt-Nielsen)
Hvis der havde været en fagforening og en akkord for skribenter på sociale medier, ville formanden for Magistrenes a-kasse, Per Clausen, nok have fået kammeratlig besked fra tillidsmanden om at slappe lidt af på tasterne.
Rådmanden i for klima og miljø i Aalborg, samme Per Clausen, har de allerflittigste fingre, når der skal skrives indlæg på de sociale mediers politiske sider.
Det blev til 1559 tekster fra Clausen i 2022. Det er i snit 4,27 indlæg hver eneste dag i 2022, inklusive store bededag.
Opgørelsen er fra Valdemar Osted, som fortæller om den på Twitter.
Der skal en hel partiforening til at komme på andenpladsen, som går til Dansk Folkeparti i Brøndby.
Endnu en nordjyde i top
En anden nordjyde, Mette Frederiksen, socialdemokratisk statsminister, er også helt godt med på de sociale medier.
Hun scorede ikke færre end 3,3 millioner interaktioner. En tredje nordjysk valgt politiker, Inger Støjberg (DD), er på femtepladsen i det løb.
Hun kommer ind lige efter Alex Vanopslagh (LA) og noget efter Lars Boje Mathisen (NB) og Pernille Vermund (LA).
Danmarksmesteren i indlæg, Per Clausen, har senest skabt stort postyr ved at skrive på Twitter om sin høje løn og store pension fra...