(Foto Wikimedia, fransk østers)
I Nationalpark Vadehavet plukker hundreder af turister friske østers i tillid til, at skaldyrene er testet fri for skadelige PFAS-kemikalier, men vores research afslører, at turistfolk, naturvejledere og kommercielle østersforhandlere løber med en falsk vind. Ingen myndigheder, organisationer eller virksomheder tester skaldyrenes sundhed, så ingen aner, hvor slemt det kan stå til
Med halvsides annoncer i dagbladene annoncerer Rømø-Tønder Turistkontor i disse uger med ture til Nationalpark Vadehavet for at plukke vilde østers. Der er tale om ”en kulinarisk oplevelse i verdensklasse natur”, når man under kyndig vejledning indsamler ”Vadehavets delikatesse”, der enten kan nydes pivfrisk derude på bankerne eller hjembringes til et uforligneligt måltid.
Redaktionen følte sig fristet, men ville lige for en sikkerheds skyld høre, om den ”pivfriske” oplevelse er uden risiko for kedelige bivirkninger. Eller med andre ord – er Vadehavets østers sluppet for den meget omtalte PFAS-forurening med landbrugskemikalier o.lign., som hærger grundvand og overfladevand over meget af landet.
Alt er godt
Vi spurgte derfor pr. mail 28. 12. 2022 Rømø-Tønder Turistkontor, hvad de kunne oplyse om indholdet af PFAS-kemikalier i deres østers? Svaret kom to dage senere fra turistdirektør Colin John Seymour Jr.:
”Eurofins Steins laboratorie har godkendt Vadehavsøsters til konsum, da de håndhøstes til konsum gennem Venø Seafood. Der er for en sikkerheds taget ekstra prøver for PFAS i år og resultatet var under de nye strenge grænseværdier.”
Ganske betryggende, ikke sandt? Så var alting jo godt, og vi kunne sådan set godt pakke feriekufferten og tage af sted, men af gammel vane bad vi lige om at se de der prøveresultater. Svaret fra direktøren var en smule svævende:
”Dem har jeg desværre ikke adgang til. Jeg er blevet orienteret om PFAS-resultatet på et møde, beklager. Eurofins tester for det kommercielle firma der høster dem har jeg heller ikke adgang til. De er samlet ved Rømø. Jeg beklager at jeg ikke kan forsikre dig mere.”
Det kommercielle firma var Venø Seafood i Struer, og de reklamerer ganske rigtig med Rømø østers på deres hjemmeside. Vi spurgte så direktøren, om han ville dele deres tests for PFAS i østers fra Vadehavet og henviste til korrespondancen med Rømø-Tønder Turistkontor. Svaret kom efter et par dage, og det lød, at det nu er Tønder Kommune, der ligger inde med testresultaterne. Det meddelte vi direktør Colin John Seymour Jr. på Rømå-Tønder Turistkontor, som kortfattet kvitterede:
”Jeg har kontaktet kommunen og afventer svar.”
For ikke at spilde unødig tid på at vente begærede vi selv aktindsigt hos Tønder Kommune i deres PFAS-analyser af Vadehavsøsters. De kvitterede straks og lovede svar inden for et par dage.
Nationalparken vil ikke tale om forureningen
Mens vi afventede, blev vi opmærksomme på, at formidlingscentret Tønnisgaard i Kongsmark på Rømø, kører med et meget stort program for ”østersture” med naturvejleder i Vadehavet. Alene i perioden 28.1 – 15.4 annonceres der med 10 ture a 20 personer. Vi mailede derfor til lederen af Tønnisgaard og bad om at se deres testresultater for sundheden hos de østers, som hundredvis af turister får lov at hjembringe hvert år. Trods en rykker fik vi aldrig noget svar.
Så kom svaret fra Tønder Kommune, og det var negativt. Kommunen har aldrig fået analyseret østers fra området. Deres eneste viden om PFAS-problemerne stammede fra to badevandsprøver fra sommeren 2022, men på vestkysten af Rømø. Begge viste forhøjede indhold af både det forbudte PFOS og for samlegruppen PFAS.
Nu gik vi selv videre, og efter tur kontaktede vi Naturstyrelsens lokale enhed, Miljøstyrelsens marine overvågning, DTU Aqua og Aarhus Universitet, men hele vejen rundt med samme negative resultat. Også Foreningen Muslingeerhvervet ved formanden Henrik Nielsen måtte melde hus forbi. Ingen tager PFAS-prøver af hverken Vadehavsøsters eller Limfjordsøsters, så ingen aner, hvor slemt det står til.
Det er velkendt biologisk viden, at netop østers filtrerer store mængder havvand for at samle føde og derfor opkoncentrerer betydelige mængder fremmedstoffer. Der kan næppe herske tvivl om, at danske østers i både Vadehavet og i Limfjorden opsamler både PFAS og tungmetaller, og dette bekræftes da også af flere udenlandske analyser af østers, bl.a. fra Florida i USA, hvor der er målt meget høje indhold.
Vi præsenterede svaret fra Tønder Kommune for turistdirektøren, og nu lagde han sig fladt ned og beklagede sine urigtige oplysninger i en mail 4. januar:
”Jeg har netop blevet oplyst, at det var havskum ved Lakolk på Rømø Tønder Kommune i samarbejde med Miljøstyrelsen havde testet for PFAS den 5.7. efter sagen med PFAS i badevandet ved Thyborøn. Jeg beklager, at jeg havde fået en anden opfattelse.”
Også Venø Seafood følte sig ført på gale veje, men direktør Kristian Borbjerggaard traf en rask beslutning. Han tilbød at sende et parti østers til analyse hos Eurofins for derefter at dele resultaterne med redaktionen. Vi vender derfor tilbage til sagen, når svaret foreligger, formentlig om en uges tid. (skrevet 6. januar 2023)
Hvad er PFAS?
PFAS dækker over en stor gruppe af kemiske stoffer, der blandt andet har vand-, snavs- og fedtafvisende egenskaber.
Fluorstoffer har særlige egenskaber, og det har ført til at brugen er meget udbredt. Stofferne bliver fx brugt i en lang række hverdagsprodukter som fx tøj, sko, mademballage og plejeprodukter, men også i landbrugskemikalier. Stofferne er meget giftige og kan skade miljø og sundhed, samtidig med at de ikke nedbrydes. Derfor er der stor bekymring for dem.
PFAS er også kendt under navnene:
- Fluorstoffer
- Perfluorerede stoffer
- PFC’er
- Fluorcarbon
PFAS kan også gemme sig bag betegnelserne PFOA; PFOS, PTFE, Teflon og Gore-tex.
PFAS, eller fluorstoffer, bliver nedbrudt meget langsomt i forhold til andre stoffer. De har også uønskede effekter på mennesker og miljø. Derfor er de særligt problematiske, når de kan ophobe sig i miljøet og kroppen i mange år.
Øget risiko for kræft, dårligere immunforsvar, øget abortrisiko, lavere fødselsvægt og hormonforstyrrelser er blandt de negative effekter, som fluorstoffer kan have. Forskere går ud fra, at stort set alle mennesker i dag har fluorstoffer i kroppen. Det gælder også helt nyfødte, da fluorstoffer vandrer fra moderen til barnet under graviditeten.
Østers opsamler forurening
Østers og blåmuslinger optager næring fra havvand ved at filtrere det inde i skallen. Det betyder, at de ”renser” store mængder havvand i deres jagt på føde og dermed indtager alt, hvad det havvand rummer af både næringsstoffer, tungmetaller og kemisk forureningen som PFAS-kemikalier. Det er derfor vigtigt, at østers og blåmuslinger hentes fra områder uden forureninger med tungmetaller og rester af bekæmpelsesmidler fra landbrug, eller fra områder nær udledning af spildevand.
Af Kjeld Hansen, journalist
(Rettelse kl 14. 6. januar 2023 om formidlingscentret Tønnisgaard)
