Det er sket, at en amerikansk præsidentkandidat under en hektisk valgkamp stod af flyet i en ny by og fortalte, hvor glad for en helt anden by, som han troede han var landet i. Det blev der buhet af.
Var statsminister Mette Frederiksen (S) tilsvarende forvirret over, hvor hun var, da hun tirsdag holdt tale i Folketinget om rigets tilstand ?
Hun sagde på den ene side, at “Danmark er et fantastisk land – måske verdens bedste”. Hun var tæt at plagiere et øl-mærkes lovprisning af sig selv i reklamer.
Men hun talte også om et bjerg af problemer og trusler, som var svært at forbinde med verdens bedste land.
Børn, unge, syge og ældre har det for dårligt. Der er både høj inflation, udsigt til mere arbejdsløshed og krig lige uden for døren. Ikke lige til turistbrochuren.
Kampen om store bededag, som regeringen vil afskaffe, strejfrede statsministeren blot med ord om, at hun havde fornemmet en vis modstand mod at afskaffe en helligdag. Hun glædede sig til det brede samarbejde.
Det blev ikke modtaget som en morsomhed af oppositionen.
En samlet opposition, fra Enhedslisten til Nye Borgerlige, kunne onsdag i en pressemeddelelse blive enige om at sige nej til at regeringens ultimatum om, at partier skal sige ja til at fjerne store bededag for at få adgang til at forhandle om et nyt forlig om forsvaret.
Det lignede en oppositionskoalition over for en regerings-koalition.
Derimod vil hverken SF, Konservative, Alternativet, Liberal Alliance eller Danmarksdemokraterne melde sig med nogle af de 60 mandater, som kan udløse en folkeafstemning. I hvert fald ikke foreløbig. Regeringen skal have lidt mere tid til at tænke sig om, lyder der.
Derimod er Enhedslisten helt klar til en folkeafstemning. For vælgerne hørte intet om at afskaffe store bededag under valgkampen, lød det fra Peder Hvelplund (EL), Hjørring.
“Vælgerne har ikke haft mulighed for at tage stilling. Derfor er det oplagt at give vælgerne den mulighed gennem en folkeafstemning,” sagde han.
Dansk Folkeparti er også klar til en folkeafstemning.
Næstmest klar i mælet var Inger Støjberg (DD, Hadsund.
“Jeg lukker ingen døre i forhold til en folkeafstemning, men jeg siger heller ikke, at vi kommer til at gå ind for det,” sagde hun.
“Jeg har da aldrig i min tid på Christiansborg oplevet en så magtfuldkommen regering,” sagde hun.
Den konservative leder Søren Pape, påpegede, at et forsvarsforlig med kun SVM-partierne risikerer at falde efter næste valg.
Oppositionspartierne har samlet givet hinanden håndslag på, at ingen af dem går med i forsvarsforliget, hvis betingelsen er at afskaffe store bededag.
“Det løfte holder vi,” lovede Søren Pape.
Nordtinget: Hvorfor ikke tage en folkeafstemning, når det er så vigtigt ?
“Vi har ikke afklaret vores stilling til folkeafstemning, for det er et meget stort redskab,” sagde Søren Pape.
Han kunne dog sagtens finde argumenter til fordel for en folkeafstemning.
“Det, der taler for er, at vi har en regering, der mener, at man skal blande sig i den danske model på arbejdsmarkedet. Og en regering, der fuldstædig kører over hovedet på hele folkekirken,” sagde Søren Pape.
SF’s leder Pia Olsen Dyhr lød til at være længst fra en folkeafstemning. Den slags har været reserveret til store udenrigspolitiske emner, som EF-pakken i 1986, mener hun.
“Dér mener jeg, at det er passende at holde folkeafstemning, hvor man ændrer Danmarks syn i verden. Men jeg lytter til, at der er et meget massivt pres fra danskernes side,” sagde hun.
SF er presset af, at en rasende fagbevægelse kræver folkeafstemning om afskaffelsen af store bededag.
Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har sat gang i en underskriftsindsamling med krav om at bevare store bededag. Onsdag aften var der over 160.000 underskrifter på bevarstorebededag.dk
En folkeafstemning, som nedstemmer forslaget vil være et voldsomt nederlag for den nye regering, som måske ikke overlever, at dens første forslag bliver skrottet af befolkningen.
For Pia Olsen Dyhr er problemet også, at hun har brugt mange år på at få et tæt forhold til Mette Frederiksen. Det kastede ikke så meget af sig under regeringsforhandlingerne.
Nu er Socialdemokratiet på direkte kollisionskurs med fagbevægelsen. SF er i et dilemma mellem to parter, som er ved at blive skilt, mens SF fortsat gerne vil være venner med begge sider.
Af Esben Agerlin Olsen
