Føler du som vælger, at du har meget lidt indflydelse på politik ? Så skulle du prøve at være folketingsmedlem.
Bjarne Laustsen (S) har prøvet det i snart tre årtier. Han virker lidt træt af ikke at blive hørt.
I en ny bog forudser han, at magtkampene i Socialdemokratiet blusser op igen, medmindre de menige folketingsmedlemmer inddrages mere af toppen.
“Hvis folketingsmedlemmer bare skal sidde og vente på, at der kommer besked på deres iPhone om, hvad de nu skal mene, poste på de sociale medier eller rose Mette Frederiksen for, så giver det på sigt afmagt, frustration og nogle af de magtkampe, vi oplevede i 90’erne,” siger Laustsen i bogen “Den sidste rustbanker”.
“Jeg har det selv sådan, at hvis jeg har været involveret og er taget med på råd, så bakker jeg op og er loyal, også selv om konklusionen måske ikke bliver den, jeg havde ønsket mig. Men kommer der et diktat fra oven – uden diskussion eller drøftelse – så står jeg sgu af”, siger Laustsen.
Han uddyber ikke, hvad der så vil ske.
Rustbankerne, som lægger navn til bogen, var en rødere partifraktion, kaffeklub, som også havde tidligere minister Carsten Hansen (S) som medlem.
Bogen er skrevet af forhenværende minister Rasmus Prehn (S), som der som Bjarne Laustsen er valgt i Nordjylland.
Bjarne Lausten er endda født i Nordjylland, i 1953, på et husmandssted uden rindende vand eller elektricitet. Til gengæld var der hestevogne og mulighed for at ride.
På et tidspunkt fik de også das med spand og dør, som kunne lukkes. Indtil da havde de været henvist til at bruge et sted bag ved kalvene som toilet.
På landet i Nordjylland på kom det moderne gennembrud noget senere end i store byer som Aalborg, som ligger på god afstand af Skivum i Himmerland, hvor lille Bjarne voksede op med flere søskende end kan tælles på en hånd.
Han blev udlært maskinarbejder og meget fagligt aktiv. Hvis han savnede noget materielt som barn, havde han til det gengæld i humør og energi, som blev sat i fagligt arbejde og politik, i første omgang lokalt.
Efter mange års hårdt arbejde og mange enkeltsager er det ikke blevet til en ministerpost. En af hans største bedrifter er med sit personlige stemmetal at skaffe Socialdemokratiet mange stemmer, paradoksalt nok ved ofte at gå solo mod partitoppen, ikke mindst mod tidligere partiformand Helle Thorning-Schmidt i et opgør om beskæring af efterlønnen.
Bjarne Laustsen kan opsamle utilfredshed med partiet og veksle det til en fordel for samme, uden at det bliver belønnet. Opgøret med Thorning kostede ham en ordførerpost.
I dag ordførerskaberne til at overskue. Han er ordfører for fiskeri. Han er desuden formand for beskæftigelsesudvalget og medlem af syv andre udvalg.
Bogen genopfrisker de interne magtkampe og formandsopgør i Socialdemokratiet og Bjarne Laustsens placering i dem. Det gælder opgøret mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen og opgøret mellem Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt.
De lokale nordjyske magtkampe om overhovedet at blive opstillet til Folketinget er også med. At være fra syd for Limfjorden var ingen fordel. Nordenfjords er det som bekendt ikke fordi vendelboer er stolte af, hvor de kommer fra. “Jeg er ikke stolt af at være vendelbo. Jeg er taknemmelig,” lyder det, til dels for sjov.
Republikaner med ridderkors
Blandt mange anekdoter i bogen får vi en forklaring på, hvordan en mand som Bjarne Laustsen, der næsten i princippet er republikaner, kan hygge sig med de kongelige og nærmest blive kuppet til at blive ridder af Dannebrog – og på en dag, han sov over sig.
Vi får tegnet billedet af en festlig, solidarisk gutter- og tillidsmand, som altid tager telefonen, og er klar til kampen for de svageste – eller en vandet, sjofel vittighed. Bogen er en lang, kærlig fødselsdagstale forud for selve 70-års dagen 9. december. Fødselaren er flittigt citeret.
De kritiske spørgsmål – eller størrelsen på det pæne ekstra honorar, da han var kommitteret (civil chef) for Hjemmeværnet – er der ikke blevet meget plads til på de 280 sider, som partikammeraten har tastet hurtigt ind fra marts til oktober i 2023 efter mange samtaler med Bjarne Laustsen.
Bogen giver et godt indtryk af, hvordan Bjarne Laustsen og måske andre nordjyske socialdemokrater opfatter sig selv og definerer solidaritet.
Lidt kritik er med i bogen, da sønnen Dennis får ordet. Han fortæller, at han som dreng ikke så meget til sin far, som samtidig var så sparsommelig, at det gjorde ondt på drengen, da han skulle have ny cykel.
Senere har faderen kompenseret for sit fravær ved at være en top-bedstefar. Men når de er ude til noget, har far stadig brug for et godt råd om at skrue lidt ned engang imellem og være mindre i centrum. Det mener sønnen af manden, der blæser til magtkamp, hvis han ikke får mere at skulle have sagt.
Bogen er udkommet på forlaget Grønningen 1.
Af Esben Agerlin Olsen
